23948sdkhjf

Branchedirektør: Pas på køb af dæk på nettet

Mange danskere køber dæk hos udenlandske webforhandlere uden reklamationsret. Det opdager de først, når de har brug for service eller ombytning, og så er det for sent, siger direktøren for Dækbranchen Danmark, Volker Nitz.

DÆK Mange tror, at de køber en service hos et dansk firma, når de køber dæk på en hjemmeside med dansk domænenavn. Men ofte er der tale om en udenlandsk dækvirksomhed, og her gælder dansk forbrugerlov ikke.

- Det er næsten umuligt at gennemskue, om det er en udenlandsk virksomhed, der står bag. Derfor bør man som forbruger tjekke reklamations- og garantirettighederne på sitet, og hvis de følger dansk forbrugerlov, er man juridisk dækket ind, udtaler Volker Nitz, direktør i brancheorganisationen Dækbranchen Danmark.

Efter købeloven har man som forbruger to års reklamationsret. Herudover vælger mange danske virksomheder at give en garanti. Garantien skal stille forbrugeren bedre end købelovens regler, og hvis virksomheden ikke mener, at forbrugerens klage er dækket af garantien, skal virksomheden selv bevise, at den har ret.

Omvendt bevisbyrde

Lars Andersen er en af de kunder, som troede, at han købte dæk på en dansk hjemmeside, fordi den havde et dansk domænenavn, men da han havde brug for service, skulle han selv bevise, at han havde ret:

- Jeg opdagede først, at det var en udenlandsk forhandler, da jeg ville reklamere over et skævt dæk. Jeg sendte en video af det skæve dæk, og da de endelig svarede, var det tydeligt, at de prøvede at trække tiden. Efter en måned skrev de så, at de ikke ville dække udgiften, fordi jeg havde kørt på dækket en måned, fortæller Lars Andersen og tilføjer:
– Jeg vil råde alle bilister, der skal ud at købe sommerdæk, til at lade være med at gå efter de billige løsninger. Det bliver meget dyrere i sidste ende.

Fysisk butik er vigtig

Det billede genkender de hos firmaet SorteDæk, der forhandler og monterer dæk og fælge, både via web og på værkstedet. Her får de mange henvendelser fra kunder, som har købt dæk hos udenlandske webshops, hvor det er gået galt.
- Jeg vil helt sikkert opfordre kunderne til at komme forbi hos vores værksted i Høng på Sjælland eller kontakte os per e-mail eller telefon og få en snak om deres behov, så de får den rigtige løsning fra starten, udtaler Karsten Larsen, direktør i SorteDæk, ifølge en pressemeddelelse.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.112