23948sdkhjf

Porsche får bøde på fire milliarder kroner

Porsche er blevet idømt bøden for at have brudt reglerne for udledning af udstødningsgasser.

UDSTØDNING Den tyske bilproducent Porsche er blevet idømt en bøde på 535 millioner euro - knap fire milliarder kroner.

Porsche, der er ejet af VW, er blevet idømt bøden for at have brudt reglerne for visse Porsche-biltypers udledning af udstødningsgasser.

Anklagemyndigheden i Stuttgart siger, at Porsche ikke har anket afgørelsen og bøden udgiftsføres i andet kvartal, oplyser VW.

Ifølge anklagere i Stuttgart har Porsches udviklingsafdeling ikke levet op til almindelige forpligtelser i henhold til lovgivningen, hvilket medførte, at der blev solgt Porschebiler i Europa og i andre regioner som ikke levede op til reglerne for udledning af udstødningsgasser.

Porsche bekræfter bødens størrelse og siger, at anklagemyndighedens sag mod selskabet nu er komme til en afslutning.

Bøden er en af en række til VW i den flere år lange "dieselgate". Således blev Audi i 2018 idømt en bøde på seks milliarder kroner, mens moderkoncernen Volkswagen har betalt langt over 200 milliarder kroner i bøder, erstatninger og forlig.

Volkswagen-koncernen ejer et dusin bilmærker, herunder VW, Skoda, Seat og Porsche.

Bilkoncernen forbløffede alle, da det ellers velrenommerede bilmærke i 2015 erkendte, at det i USA havde fusket og placeret særligt software i 11 millioner dieselkøretøjer.

Skandalen voksede og har udløst en række milliardbøder, direktørens afgang og et voldsomt fald i aktiekurser og prestige for Volkswagen.

Kilde: Ritzau/Reuters

Artiklen er en del af temaet Dieselgate.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094