23948sdkhjf

Hans Engell: Mette F. bli’r statsminister

… og valgkampen kommer til at handle om miljø, men ikke om bilafgifter. Det er to af politiske kommentator Hans Engells kommentarer til udskrivning af Folketingsvalget

FOLKETINGSVALG – Efter min analyse er det overvejende sandsynligt, at Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen bliver Danmarks næste statsminister.

Det er en af konklusionerne af politisk kommentator Hans Engells analyse efter udskrivningen af Folketingsvalget. Hans Engell fremlagde sin analyse på konferencen Vores Autobranche, der kører lige nu på Gram Slot.

- Der skal slet og ret mirakler til, hvis Lars Løkke skal vinde. Og ja, mirakler sker i politik; men ikke den gang.

Med Mette Frederiksen som ny statsminister i en mindretalsregering og med mulig opbakning fra to af de partier, der foreløbigt står stærkt i valgkampen, nemlig De Radikale og SF, er det efter Hans Engells vurdering klart, at vi er på vej ind i en valgkamp, hvor bilafgifter ikke bliver et tema.

- Jo, måske kunne Anders Samuelsen finde på at tage emnet op. Men Liberal Alliance står foreløbigt så svagt efter de seneste målinger at dømme, at han og hans parti kun får en meget lille stemme i valgkampen – antagelig så lille, at bilafgifter ikke bliver et tema i denne omgang.

Til gengæld er Hans Engell overbevist om, at miljø bliver et af valgkampens største temaer – et tema, der jo er linket direkte sammen med en samlede danske autobranche.

Hvordan emnet miljø og transport – og dermed om elbiler – vil blive håndteret af en Mette Frederiksen-regering, siger Hans Engell intet præcist om. Men generelt påpeger han:

- Den samlede bilbranche har jo en positiv holdning til den grønne omstilling, siger Hans Engell. Forventningerne og ambitionerne om grøn omstilling i bilverdenen er meget forskellig. Nogle mener, at der er en ketchup-effekt på vej – andre, at det kommer til at tage meget lang tid, inden der for alvor kommer fart på salget af elbiler.

Men bilbranchen selv har jo store muligheder for at påvirke udviklingen, ikke mindst som deltager i den kommende Transportkommissions med Anders Eidrup i spidsen, vurderer Hans Engell.

 

// Konferencen Vores Autobranchen fortsætter dagen igennem. Artikler herfra er på vej både her på Motor-magasinets hjemmeside og i de to kommende aviser.

Artiklen er en del af temaet Vores Autobranche.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078