23948sdkhjf

Kører Michelle i stilletter igen i weekenden?

Sportscar Event - eller sportsvogne mod cancer - er i gang med sæsonen. Første event fik en særlig gæst, i weekenden kører de igen. En ny chance for at få en af de køreturen, du næppe glemmer..

EVENT Michelle Gatting, nogle kender hende også som Mrs. Le Mans, kom forbi som hemmelig gæst til Sportscar Event sidste weekend, da velgørenheds-arrangementet kørte for første gang i år - FDM Sjællandsringen lagde asfalt til de knap 40 sportsvogne. Gatting, der jo debuterer i 24-timersløbet Le Mans næste måned, kørte en række omgange i en lysegul Porsche.

- Den er skæg at køre; man skal jo virkelig arbejde med den, jublede Michelle efter turen. Rygtet gik, at hun kørte med stiletter; men det er nu næppe rigtigt.

Sportscar Events idé er jo, at en kreds af mænd - og i går altså plus Michelle - gi’r ture i deres sportsvogne, hvor pengene, der køres ind, doneres til hjælpearbejde blandt kræftramte børn; først og fremmest drenge og piger i Børnecancerfonden. Det koster fra 300 kr. og op til 1.600 kr. for en tur.

- Vi håber på atter i år efter sæsonen at kunne donere over to millioner kroner, siger Morten Dons, der er eventansvarlig.

Oplevelsen: En tur i en sportsvogn 
Overskud: Doneres til hjælp til kræftramte børn 
Næste event: 
FDM Jyllandsringen nær Silkeborg 
Lørdag den 1. juni kl. 9-16 
Entre: 50 kr. pr. voksen 
Priser: Fra 300 til typisk 1.600 kr. pr. co-driver tur 
Fra billisten: Ferrari 488, Ferrari California, Lamborghini Huracan, Porsche 911 GT3, Porsche 911 GT2 RS, Ford Mustang, Dodge Viper 



- Men forud for den rigtige Sportscar Event kører et "hemmeligt" Sportscar Event. En hel tilsvarende dag, men udelukkende for kræftramte børn og deres familier. Sportsvognene står og venter med blankpoleret lak og varme motorer. Og så kan børn og søskende ellers bare hoppe ind.

- Og når man er blevet sportsvogns-mættet, venter is og sodavand, fortæller Dons.

Således blev der, som optakt til eventet ved Roskilde, kørt et hemmeligt event for piger og drenge - og deres familier - fra børnekræftafdelingen på Riget. Og i den forløbne uge - som optakt til eventet på lørdag - var der et tilsvarende event på FDM Jyllandsringen; denne gang for børn på den tilsvarende afdeling på Skejby Sygehus.

- Vi er taknemmelige overfor Sportscar Events donationer til os - for forskning er centralt for os. Men helt ekstraordinære er Børnedagene, som vi siger. De gi’r et uvurderligt afbræk i en ofte hård hverdag på et hospital, fortæller Marianne Benzon Nielsen, der er direktør i Børnecancerfonden.

Sportscar Event kører næste gang den kommende weekend 1.-2. juni på FDM Jyllandsringen nær Silkeborg.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.222