23948sdkhjf

SKAD: Store konsekvenser for branchen

FOLKETINGSVALG. SKAD mener, at folketingsvalgetvil få væsentlige konsekvenser for den ”traditionelle” del af branchen.

KOMMENTAR Motor-magasinet har bedt en række af branchens centrale aktører om at kommentere på onsdagens folketingsvalg. Her følger kommentaren fra Thomas Krebs, direktør for SKAD:

Det har været et spændende og oprivende valg. Magtbalancen har mærkbart forandret sig, og det vil have væsentlige konsekvenser for den ”traditionelle” del af branchen.

Specielt overmagten af venstrefløjspartier i storbyerne vil have indflydelse på fremadrettede forbud for visse biler, samt løbende begrænsning af parkeringsmuligheder.

Det vil også betyde at forandringsprocessen vil ramme vores branche hurtigere end forventet under den forhenværende. regering.

I SKAD er vi meget bekymret for vores fælles kamp om veterankøretøjer, herunder originalitetsbegrebet og brændstoftillægget, der volder store problemer.

Før valget har vi i samarbejdet med Motorhistorisk Samråd, FDA, DSRA mv. haft møde med både fhv. Skatteminister og trafikordfører fra Dansk Folkeparti, og her har man givet klart til kende at man ser positivt på udfordringen.

Hvordan det under en ny regering kommer til at fortsætte, kan udløse visse bange anelser.

Politisk håber vi på større lydhørighed omkring trafiksikkerhed ved skadesreparation, samt klare lovregler omkring håndtering af ”strømførende” biler i forbindelse med en skade.

Det er et af punkterne øverst på to-do-listen.

SKAD arbejder meget på styrelsesniveau, da vores arbejdsområder er meget specialiseret.

Uanset hvem der danner en ny regering, og hvordan en ny regering kommer til at se ud, så håber vi, at man sætter små og mellemstore virksomheder på dagsordenen, da det netop er disse virksomheder, der sikrer at hjulene drejer rundt i Danmark.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094