23948sdkhjf

AutoBranchen Danmark: Valget blev grønt

FOLKETINGSVALG Gitte Seeberg håber på at de politiske beslutninger kan forankres i meget brede flertal på tværs af rød og blå blok, så de politiske aftaler kan holde i mange år.

KOMMENTAR Motor-magasinet har bedt en række af branchens centrale aktører om at kommentere på onsdagens folketingsvalg. Her følger kommentaren fra Gitte Seeberg, adm. direktør for AutoBranchen Danmark:

 AutoBranchen Danmark håber på et godt og positivt samarbejde med det nye Folketing og den nye regering omkring den grønne omstilling af transportsektoren.

 Valget var på forhånd udråbt til at være et klimavalg. Vælgerne har stemt på partier i både den røde og den blå blok med grønne profiler. Vi ved, at det nye folketing skal træffe vigtige beslutninger om omstillingen til el-biler, når transportkommissionen fremlægger sine forslag i slutningen af 2020.

 Derfor er det vores ønske, at beslutningerne kan forankres i meget brede flertal på tværs af rød og blå blok, så de politiske aftaler kan holde i mange år.

 Forbrugerne og autobranchen kan ikke længere være tjent med den zig-zag-kurs, der har været ført på afgiftsområdet af skiftende regeringer. Nu er der brug for ro omkring bilafgifterne, og der er brug for en langsigtet holdbar plan, hvor politikerne bl.a. afsætter et stort milliardbeløb til udbygningen af den nødvendige infrastruktur til elbilerne.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.121