23948sdkhjf

Udvider aircon- og varmer-engagement i Norge

Christonik ansætter Tomas Sæthre til A/C og varmere.

AIRCON Tomas Sæthre tiltræder som teknisk sælger i Norge for at forstærke Christoniks indsats inden for A/C og varmere i den tunge sektor.

Klimaanlæg og varmere på busser og tog kræver lidt mere af mekanikerne end på for eksempel last- og personbiler, hvilket er hvorfor Christonik ApS for tiden oplever en stigende forespørgsel inden for såvel reservedele, men også teknisk support fra busværksteder.

Man kan ikke altid "bare" slå tingene op i værkstedshåndbogen, og komponenterne kan have forskellig monteringsposition i forhold til eventuel teknisk dokumentation. Desuden kan små fejl blive en bekostelig affære, da A/C anlæggene ofte indeholder over seks kg kølemiddel på busser og over 15 kg på tog, og hvor prisen kun er opadgående, påpeger Christonik i Ishøj.

Så derfor er indgående kendskab til både A/C og varmernes funktion et absolut must, når der skal fejlsøges.

Især Norge bruger alternative brændstoffer i stedet for almindelig diesel, hvilket kan give udfordringer for varmerens evne til at køre effektivt og miljørigtigt.

Fra Hellanor

Tomas Sæthre kommer fra en baggrund som produktansvarlig hos Hellanor, men har også været hos Auto-Utrustning AS, hvor han havde med netop varmere og A/C til tunge køretøjer at gøre.

Denne tekniske baggrund samt støtten fra Danmark gør, at Christonik nu har en mand ude i marken, der kan hjælpe og rådgive de norske busselskaber og værksteder.

Stigende kølemiddelpriser

- 30 års erfaring indenfor A/C og varmere gør, at Christonik er den foretrukne samarbejdspartner for flere store selskaber i Norden.

Siden 2015 har Christonik været Premium Partner for Valeo TBS i Skandinavien, siger nordic key account manager, Sune Elkjær.

- Med de kraftigt stigende kølemiddelpriser så er kursus og produktkendskab på disse store anlæg supervigtigt, for at sikre minimum nedetid og effektiv servicering, tilføjer han.

- Netop Valeo TBS (tidligere Spheros) produkter er monteret på op mod 90 procent af alle busserne i Norden. Og med de stigende udfordringer med for eksempel RME brændstof, hvor brændstofkvaliteten kan være meget varierende, er det vigtigt med en lokalsproget samarbejdspartner, når der skal fejlsøges, siger Sune Elkjær.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094