23948sdkhjf

Jens, hvad er det med dig og Beatles?

En af branchens markante, Jens Sørensen, fylder 60. Vi spørger ind til forbilledet - og lokker hans vinderformel ud af ham.

MÆRKEDAG Middelfarteren Jens Sørensen opnåede sin første chefstilling som blot 28-årig, sidenhen er en række “visitkort" kommet til. Forretningsmand, rådgiver, professionel bestyrelsesmand, ledelsesmentor, coach, foredragsholder, komponist og forfatter.

Den 18. juli fylder han så 60 år, og hans fødselsdagsgave til sig selv fulgte op til julen 2018 via hans seneste bogudgivelse, “Out Loud"; hans første engelsksprogede udgivelse.

Dedikation, kreativitet og flid har været daglige nøgleord igennem hele hans livsrejse. Hans forbillede på livsmod og ordentlighed er Nelson Mandela, imens Winston Churchill dukker op i hans indre, når det gælder viljen til sejr.

Skabertrang og vilje har der sandelig været en hel del af. Udover sit professionelle forretningsvirke, har han udsendt hele otte bøger, fem musik albums og rådgivet på kryds og tværs i forskellige industrier, herunder Så også rådgivning for kendte kapitalfonde.

Middelfart og München

Jens Sørensen sidder i dag i flere bestyrelser og har forskellige strategiske rådgiver-roller, alt med udgangspunkt i hans eget bureau “The Wide View", hvorunder han også udøver mentorships for flere ledere.

Fritiden bruges primært på rejser, dog helst af kortere varighed. Derudover er den store passion hele fodboldverdenen, dog specielt tyske Bayern München. Han værner dog om sine rødder - her elsker han især samværet og hyggen med de nære venner i og omkring hjembyen Middelfart.

60 års dagen fejres ikke specielt, idet den falder alt imens han hygger sig på Samsø Festivalen - en for ham årlig tilbagevendende begivenhed.



Er der noget, der specielt har kendetegnet dig i alle de aktive år?

- Jeg har altid været 100 procent forberedt - og det har jeg været i alt, jeg er gået ind i. Jeg ved, hvad det betyder - jeg ved hvor meget lettere alting så bliver. Derfor har jeg altid glædet mig til “at åbne dørene ind til alle mine udfordringer". Jeg har aldrig bare fulgt med strømmen - jeg er som oftest gået imod den. Jeg forstår virkeligheden, ganske enkelt fordi jeg har valgt at være midt i den.



Har du en vinderformel?

- Vinderne i business er de, som skaber den euforiske fællesskabsånd. Herfra bliver det svære let og det umulige muligt. Jeg har her tre ord som driver dette for mit vedkommende:

• Attitude

• Omsorg

• Nærhed

Udvis rette livsattitude, drag omsorg for dine (og andres) livsværdier, og praktiser nærhed - det har givet mig så meget. Det har også gjort mine ledelsesopgaver lettere. Derudover er jeg 100 procent målbevidst og opsøgende. Jeg når det, jeg sætter mig for. Slutteligt har jeg et forretningsmotto som lyder: “Kom aldrig for sent til det afgørende". Jeg har aldrig før haft så meget overskud som jeg har nu, så jeg nyder at hjælpe andre med at få overskud.



60 år. Hvad skal der nu ske?

I mit efterår vil jeg ynde at se mine bedste “elever" blomstre, sideløbende glæde mig over, at jeg fik rystet nogle få nitter af mig - fik renset ud omkring mig. Ellers går jeg helhjertet og topmotiveret videre i de bestyrelsesposter, jeg har, hvor jeg i øvrigt gerne påtager mig 1-2 poster mere. Sideløbende er der rådgivningen, omkring alle forretningsforhold, igennem The Wide View, heri også en del mentorships på ledelsesniveau. Jeg fastholder også mit engagement i forhold til et par danske og udenlandske kapitalfonde, ligesom jeg har et par specialopgaver i Holland, Sverige og Irland. Generelt er jeg er i dag aktiv inden for flere industrisektorer.



Hvad skal du ellers nå?

På et tidspunkt vil jeg godt en tur tilbage i Abbey Road Studios i London. Jeg har et par ballader liggende i skuffen - de fortjener at blive realiseret i verdens bedst kendte musikstudie. Oveni kaster jeg mig dybere ind i at studere The Beatles. Jeg er her i kontakt med Liverpool Hope University. Ellers skal der rejses til Jerusalem, Casablanca, Boston og lidt Kroatien plus Canada, selvfølgelig krydret med mine to store favoritter: Skotland og Irland (Dublin). De to sidstnævnte er bare gået i mit hjerte. I skuffen ligger også et billede af Chartwell (Kent), hvor Winston Churchill boede i over 40 år - det skal jeg nå at besøge. Inden da skal jeg så lige gense hyldestfilmen om ham (“A Giant in the Century") - den giver mig altid “stolte blanke øjne".

En slutkommentar?

Sørg for at få lagt en masse sjov og glæde ind i livet. Tænk over dette: “Nogle bliver dobbelt så gamle som andre, imidlertid har “de andre" ofte haft det dobbelt så sjovt". Husk også hvad Mae West en gang har sagt: “Man bliver aldrig for gammel til at blive yngre".

Karrieren

Jens Sørensen begyndte sin karriere i autobranchen helt tilbage i 1977, da han kom i lære hos Lydex A/S i Middelfart. Siden gik turen om blandt andet DATI, Hella, FTZ og Nordic Forum. Han stoppede som FTZ-direktør i 2014.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094