Max. 60 i timen, Kenneth
INTERVIEW Kan du huske, da creme fraiche kom frem? Den gang det altid var 38 procent. Eller var det 40? Det er creme fraichens farve, jeg tænker på. Den der bløde, hvide nuance.
Præcis den farve har bilen, Kenneth Saust og jeg står bukkede ind over lige nu. Det er præcist den farve Corolla’en foran os har. Kenneth Saust, fødselsdagsbarn og jeg. Klar til at tale om at tage næste skarpe sving; det, der kun kan tages med maks. 60 i timen. Med mindre man altså er Kenneth Saust.
Den creme fraiche-farvede Corolla er Kenneth Sausts rallybil. Ikke at Saust er rallykører sådan rigtigt. Han er i professionel sammenhæng direktør for Yokohama Danmark a/s. Og privat gift med Majbritt og far til fem børn. Og det med Corolla’en - hobbyrallykører.
Vi står her ikke udelukkende for at beundre rallyraketten - det kunne vi såmænd godt; for så flot er den - men det er fordi netop r a l l y har været med til at forme hele Sausts karriere, der jo ellers mest af alt har bestået af dæk. Måske har Kenneth ikke gjort sig det helt klart; men han har altid styret mod dækmærker, der har en sporty profil - Goodyear, Bridgestone og nu, Yokohoma.
Men Kenneth, du skal sige mig, hvorfor lige rally. Men inden du svarer: Hvor mange heste yder den gamle Corolla-motor egentlig?
- 153 hk. Og du skulle høre - den roterer 7.500 o/min., når den gør det. Og så lyder den himmelsk.
- Det med rally. Hvor det startede? Det ved jeg faktisk godt. På bagsædet af en Mini Cooper S. En Cooper, der blev kørt af Kurt Ellegaard, som I på Motor-magasinet jo i den grad kender, fordi han var journalist hos Jer en menneskealder.
- Men den gang - 1972 - var Kurt reklamechef hos Roulunds Fabrikker i Odense, som producerede bremse- og transmissionsprodukter. Min far handlede med Roulund, og da Kurt forstod, at der var en ung motorsportsfan i netværket, begyndte han at sende klistermærker og andre ting til mig via min far.
- Det endte med at jeg, med min fars billigelse (jeg var jo kun 13), fik en invitation til at komme over og se rally på Fyn sammen med Kurt. Transporten derover foregik på bagsædet i en af deltagernes Cooper S, og det var nok der at motorsportsfeberen for alvor ramte mig. Og som du ved- det er jo aldrig gået over.
Jo, jo - vi står jo ved beviset.
- I de følgende år fik jeg flere gode rallyoplevelser med Kurt, og relationen udviklede sig også professionelt, da jeg startede i dækbranchen. Jeg havde et godt forhold til Kurt, lige til han desværre gik bort for nogle år siden. Kurt var en ener, det er et privilegium at have kendt.
- Mange af de kørere jeg beundrede som knægt, har jeg senere lært at kende som voksen. Og rigtig sjovt er det jo, at jeg også har haft mulighed for at være codriver for flere af dem - f.eks. Jan Mortensen og Hans Kolby.
- Og så er der jo Bent Egede Olsen, som jeg i 1977 så starte i Rallye Monte Carlo fra Rådhuspladsen i København i sin Corolla. Det er jo den bil, der nu er min, og som vi står ved her.
Men dækkene, Kenneth. Dækkene.
- Jeg siger lige kort, at jeg er udlært inden for handel og shipping i ØK. Dernæst reserveofficersuddannelse i Hæren, ligesom jeg har boet og arbejdet i udlandet i flere perioder.
- Men dækbranchen. Der startede jeg i 1984 og har i min dækkarriere arbejde hos først Goodyear, siden Bridgestone og nu altså Yokohama, hvor jeg har været direktør siden 2009.
Det siges, du synes, der dufter dejligt på et dæklager?
- Det er rigtigt, den der søde, lidt stærke lugt; nej, rettere duft. Er du ikke også vild med den? Heldigvis har vi dæklager ved Yokohamas danske hovedkvarter i Hvidovre. Jeg kan jo bare gå derover og tage en indånding.
...men du forlod jo Bridgestone
Jeg ved det - jeg har set dig gøre det fra codriver-sædet i Corollaen - du elsker at gi’ den gas. Men det er jo ikke altid, det går efter bogen. Hvordan tacklede du det, da Yokohamas produktionsfabrik i Filippinerne brændte i 2017. Det må da have givet afbræk i leverancen. Og ansvaret for importselskabet; det var jo dit?
- Ja, det var en hård ting. Branden skete jo da produktionen af vinterdæk var på sit højeste. Fabrikken gik op i røg og produktionen blev delvist stoppet. Så der manglede mange dæk - og det var endda mange nøglestørrelser, der manglede. Det var stop. Intet at gøre.
- Og ja, det kostede os omsætning, det kostede os penge.
- Selvfølgelig var der forståelse for situationen fra baglandet i Japan - det var jo en situation, der var helt ude af mine hænder - og Yokohama-Danmark i øvrigt. Men det var hårdt at svigte de mange, altså kunderne - især dem, der lægger deres primære handel hos os. Plus medarbejderne her.
I en periode var du direktør for Bridgestone-Danmark. Var det hårdt at gå fra Bridgestone?
- Det var jo et valg, et frivilligt valg. Jeg var rigtig glad for at være hos Bridgestone. Men som du jo ved, boede jeg den gang på Sjælland - præcist som i dag - og jeg ønskede ikke at flytte. Så jeg var i Jylland, Bridgestone ligger jo i Hinnerup nær Aarhus, en tre-fire dage om ugen, mens børnene var derhjemme. Det var sgu’ svært. Man kunne jo ikke lige tage til et forældremøde på skolen for eksempel. Så familien kaldte.
Karrieren efter X-Factor! Eller...
Kenneth, har du nogen sinde deltaget i X-Factor?
- Hvad, nej?
Jeg har ellers hørt, du er glad for at synge!
- Ha! Hentyder du til, at jeg har været på karaoke-bar? Det er skide sjovt. Og husk på, det er jo en del af japansk virksomhedskultur. Og det vidste jeg jo godt, så jeg sørgede for at lære sangene hjemmefra. Og hvis jeg må gi’ et tip til andre, der måtte komme i samme situation: Sørg nu for at have en lille seddel i baglommen med titlerne på et par sange, du kunne tænke dig at synge.
- For hvis man først står der og skal vælge en sang; så er det helt umuligt at komme i tanker om nogen, hvis man ikke har den der seddel.
DINE yndlingssange?
- Gæt. Nej, det kan du ikke. Jeg har et stort Abba- og Beatles-repertoire.
Du er jo og i den grad Yokohama-direktør. Men hvis du nu skulle vælge noget andet?
- ... du har vist hørt om, at jeg en gang har sagt, at jeg da altid kunne gå i voksenlære som mekaniker.
Fra direktør til mekaniker. Seriøst?
- Jeg har ikke så fine fornemmelser; men hvis jeg nu en dag skulle komme i den situation - så kunne jeg da godt tænke mig at arbejde med biler, rallybiler måske. Og det skulle så være som mekaniker.
Kenneth, nu ikke mere snak. Gi’r du ikke en tur i creme fraiche-raketten?
- For pokker da, jo. Kravl bare ind, mens jeg henter nøglerne. Ved du, hvordan man spænder en 6-punktssele? Og luk lige frontklappen.
