23948sdkhjf

Er lille Le Mans næste skridt

Mange sukker efter fornyelse i dansk motorsport - her i weekenden var der et klart forsøg på nyt - Night Race. Hør sponsorekspertens dom.

NATTELØB Så er der Night Race på Padborg Park her i weekenden. Race, der kører ind i mørket og sender en stemning af Le Mans ind over banen nær Padborg i Sønderjylland - og dermed over dansk motorsport. Et tydeligt eksempel på fornyelse i dansk motorsport til glæde for kørere - "det her, det er fedt!" - men også for de firmaer, der leder efter det helt rigtige sponsorat.

Dansk motorsport har gennemgået en udvikling over de seneste år, der peger mere og mere i retning af pleje af sponsorer og at tilgodese deres interesser - f.eks. weekendens Night Race.

Men er ét løb med lygterne tændte nok? Direktør Peter Schäffer AltiCAR med blandt andet Midland Oil har aktivt brugt motorsporten som markedsføring i årtier, vurderer, at der generelt skal mere show til.

- Arrangørerne er generelt for dårlige til at tænke en større totaloplevelse ind i motorløbene, så det ikke bare kører i den samme rille, som det har gjort de sidste 50 år.

Schäffer vurderer videre at arrangementer som Night Race er et bud på en ny retning motorsporten, hvor der i højere grad også tages højde for, at det også skal være familievenlige arrangementer.

- Night Race er i hvert fald et eksempel på at motorsport godt kan være lidt mere fest og ballade end bare en eftermiddag med biler, der kører rundt på en bane. Det kan du jo bare tænde for tv’et og se til hver en tid, lyder det fra Peter Schäffer.

Fire andre nyskabelser

Night Race er nyt. Og startlisten beviser, at det trækker kørere fra mange hjørner. Men er det nok - her er fire andre muligheder, der kunne være supplement til det typiske søndag-eftermiddags-løb på FDM Jyllandsringen.

1) Race med pickup-trucks, som vi har set f.eks. Tom Kristensen køre til Race of Champions. Bilerne flyver og nogle gange svæver - inderste forhjul flagrer højt og inderligt. Der kunne anlæges en bane på FDM Jyllandsringens inderkreds.

2) Er Danmark modent til Formel E? F1 i København blev ikke til noget (i denne omgang i hvert fald) men alle tanker om grøn motorsport og dermed hovedstadens ønskede profil samles i elektrisk motorsport.

3) Race of Champions er jo en helt anderledes form for motorsport. Kan mand-mod-mand-ideen finde vej - måske i Parken i København? Eller ved MesseCenter Herning.

4) Extreme E er navnet på en ny racersportsklasse med race-byggede elektri-ske SUV’er. To stærke ord samles her: SUV og el.

Kommenter artiklen (1)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.098