23948sdkhjf

Tenneco skifter navn til "DRiV"

Efter opkøbet af Federal Mogul opsplittes giganten nu i eftermarkedsselskabet DRiV og det nye Tenneco-OE selskab. DRiV kommer også til Danmark.

BRANDS Sidste år købte amerikanske Tenneco ligeledes amerikanske Federal Mogul, og den gigantiske handel har nu snart skabt to selvstændige selskaber, et nyt Tenneco OE-selskab og et helt nyt eftermarkedsselskab med navnet DRiV.

For at informere i detaljer om det nye selskab og den nye organisation havde Tenneco indkaldt sine danske kunder, primært grossisterne, men også for samtidig at sige farvel til Mr. Tenneco gennem 34 år, Bernhard Nørby, chef for Walker Danmark ApS (Tenneco) på Hotel Comwell i Middelfart, et stenkast fra Walker lageret på Sjællandsvej.

Den belgiske regionsdirektør for UK, Benelux og Norden, Filip Vranckx, stod - sammen med Bernhard Nørby - for orienteringen, og han slog som det første fast, at der ikke pilles ved det danske lager i Middelfart.

- Det er til stor hjælp for vores distribution, fastslog Filip Vranckx, som ellers forudså dramatiske ændringer på det europæiske eftermarked de næste år.

Fire flagskibe

Tenneco annoncerede i 2018 købet af Federal Mogul. De to selskaber havde da en omsætning på henholdsvis 9,3 milliarder dollar og 7,8 milliarder samt 32.000 og 55.000 ansatte og henholdsvis 92 og 120 fabrikker.

- Det er unikt med et opkøb, hvor de to selskaber er stort set lige store. DRiV er nu et start-up selskab, hvor vi reset’er, hvordan vi skal modtages i branchen, men hvor succesen ligger i et godt partnerskab med jer, sagde Filip Vranckx.

Han pegede på selskabets fire flagskibs mærker, Monroe, Ferodo, Champion og Moog, som står for 75 procent af omsætningen hos DRiV samt fire kerne produktlinjer: Affjedring, bremser, chassis og vedligeholdelse/servicepakker.

DRiV navnet blev annonceret i februar i år med en estimeret omsætning på 6,4 milliarder dollar.

Ét team

I anden halvdel af 2020 vil de to selvstændige selskaber med hver sin CEO, ledelse og bestyrelse være helt på plads. Udfordringen, som har forsinket processen, er samkøringen af it-systemer, oplyste Filip Vranckx.

DRiV vil betjene sine kunder fra 60 fabrikker, 27 udviklingscentre og 67 globale distributionscentre, herunder altså Middelfart.

- Med vores nordiske team i DRiV forsøger vi at skabe ét team, sagde Filip Vranckx og pegede på de fire værdier i det nye selskab: Altid integritet, ét team, gør i morgen bedre og viljen til sejr.

Utrolige muligheder

- Det er noget af en forandring, der sker. Men alle mærker beholder deres navn. Teoretisk kan alle fremover købe alt, men det tror jeg dog ikke sker i Danmark, bemærkede Bernhard Nørby, som mente, at ændringerne skaber nogle "utrolige muligheder" og pegede som eksempel på Champion som én stor produktgruppe.

- Det er vigtigt at understrege, at Walker-organisationen og lageret fortsætter, tilføjede han.

Historien bag Tenneco

Tenneco Automotive har rødder tilbage til 1940 via Tennessee Gas and Transmission Company.

I 1966 opstår Tenneco navnet.

I 1967 købes Walker.

I 1999 er Tenneco Automotive et stand alone selskab (OE og eftermarkedet) med en omsætning på 3,3 milliarder dollar.

Blandt de mange mærker er de 14 brands mere end 100 år gamle.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109