23948sdkhjf

Biler - dem sælger man da på nettet!

Myter og fakta om internettet som salgskanal. Biltovets Claus Nyboe giver gode råd om nettet som salgsværktøj.

BILSALG - Nærmest siden internettet startede, har man talt om, at internettet ville overtage bilsalget, men min erfaring er, at bilsalg stadig foregår i en fysisk butik. Man er i Danmark som bilkøber stadig meget trænet i, at man kommer i en forretning for at købe sin bil. Sådan siger Claus Walsted Nyboe fra Biltorvet A/S.

Claus Nyboe mener, at hypen om bilsalg på internettet er overdrevet, men understregede til gengæld vigtigheden af at blive dygtigere til at bruge de digitale muligheder til at få kunder i butikken.

Det centrale værktøj er den såkaldte salgstragt, hvor man på hvert trin på vejen ned gennem tragten kan benytte sig af digitale værktøjer som SEO, Facebook, Adwords, Google Analytics og mange andre redskaber.

Læg en plan

Det ser selvsagt især bilforhandlere, der kan drage fordel af værktøjet, og hvordan man som forhandler kan gøre mere for at komme ind i online-kampen om kunderne.

- Hvis man skal kapitalisere på de muligheder, man har her og nu, er det primært digital marketing, man skal kaste sig over. Vi kan gøre en masse på nettet for at skabe kontakt til kunden, siger Claus Nyboe.

Han råder til at blive skarpe på den digitale strategi. Lige fra kundens allerførste klik til det endelige bilkøb. Alt for ofte glemmer man nemlig at tænke hele processen igennem. Så får man måske lavet en rigtig sjov annonce, som trækker kunder ind på hjemmesiden, men man har ikke ordentlig gennemtænkt, hvordan man derfra får kunden endnu længere ned i salgstragten og dermed får dem til at dukke fysisk op i butikken for at købe en bil. Eller endnu værre: Man får kunden til at reagere ved for eksempel at maile til butikken, men glemmer at svare på de mails, der kommer. Samtidig understreger han, at det også vigtigt at være præcis på målgruppen. Er det børnefamilien med behov for plads til barnevogn i bilen, man henvender sig til, eller er det pendleren, der bare har brug for en hurtig bil, der kan parkeres?

Del din viden

Claus Nyboe oplyser, at en af de bedste strategier for at blive synlig på internettet, er at dele viden. Jo mere relevant indhold, man lægger på sin hjemmeside eller på blogs, desto længere rykker man nemlig op i internet-søgningerne. Samtidig opbygger man troværdighed, og det er noget af det, kunderne søger.

- Kunderne kan sagtens gennemskue, om du har betalt for at ligge øverst i en søgning. Det klikker man typisk ikke på, men derimod vil man gerne se indhold fra dem, som ligger øverst i den organiske søgning, siger han og fortsætter:

- At ligge øverst i en organisk søgning er ubetaleligt. Så når der for eksempel lanceres nye modeller, skal du sørge for at dele viden og indhold om dem. Det er med til at få kunden til at se dig som en troværdig rådgiver.

Mål din effekt

Når man lægger sin online-strategi, skal man huske, at målet i sidste ende er at skaffe leads. Men de skal være billige og omkostningseffektive. Det nytter ikke noget at bruge en masse penge på annoncering, hvis ikke det resulterer i konkret salg i den anden ende.

Derfor råder Claus Nyboe da også til at bruge et værktøj som Google Analytics og Google Ads til at måle effekten af online-indsatsen. Særligt fremhævede han værktøjet In Store Visits, som - hvis man bruger det rigtigt - kan være en præcis måde at måle virkningen af en online-kampagne på.

- At måle klik er spild af tid. Det siger nemlig ikke noget om, hvad du får ud af din indsats. Det gør det til gengæld, hvis du kan måle om din indsats på internettet, har fået kunderne til at gå ind i den fysiske butik. bauer

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.187