23948sdkhjf

Salgstal: Så blev Qashqai ellers overhalet uden- og indenom

Så har vi salgstallene for august – kapløbet mellem Interdan og Semler buldrer derudad, mens Nissan og Toyota er noget i klemme. Ford-forhandlere er ikke glad for at læse salgstal lige nu. Og hvor er elbilerne henne?

BILSALG August-tallene kortest muligt: 1) Qashqai overhalet. 2) August 2019 ikke så god som august 2018. 3) År til dato helt på niveau med sidste år.

Og mere detaljeret: I august 2019 er der solgt 18.697 personbiler, til sammenligning blev der i august 2018 solgt 20.741 biler, hvilket er et fald på knap 10 procent. Det er dog værd at bemærke, at august 2018 i højere grad var påvirket af ekstra mange registreringer som følge af den strammere lovgivning pr. 1. september 2018, oplyser De Danske Bilimportører. 

Fra år til dato er der solgt 157.646 personbiler, mens der sidste år blev solgt 157.916 biler i samme periode. Dermed er der er de første otte måneder af 2019 forløbet fuldt ud på niveau med de første otte måneder af 2018

- Konklusionen er fortsat, at vi samlet set på året, er på et ganske højt og meget tilfredsstillende niveau. Der har været lovgivning som resulterede i et meget stærkt første kvartal og derefter en normalisering på niveau med sidste år forklarer Gunni Mikkelsen, der er adm. direktør for De Danske Bilimportører.

Der blev i løbet af august solgt i alt 340 elbiler mod 172 i samme måned året før. Altså en stor procentuel stigning. Men i alt 340 er fortsat ikke mange, det ville kun lige række til en placering nederst på Top 10, hvis ellers alle elbiler talte om et mærke.

Salgs Top 20 august 2019

Nr. 1: Peugeot 208 – 607

Nr. 2: Peugeot 108 – 580

Nr. 3: Citroën C3 – 576

Nr. 4: Nissan Qashqai – 560

Nr. 5: VW Polo – 486

Nr. 6: Toyota Yaris – 460

Nr. 7: VW T-Cross – 393

Nr. 8: VW Golf – 369

Nr. 9: BMW 3-serien – 304

Nr. 10: Toyota Aygo – 300

 

Nr. 11: Renault Clio – 285

Nr. 12: Mercedes C – 284

Nr. 13: Skoda Octavia – 278

Nr. 14: Opel Corsa – 275

Nr. 14: Peugeot 308 – 275

Nr. 16: Audi A3 – 271

Nr. 17: Peugeot 3008 – 252   

Nr. 18: Mercedes A - 250

Nr. 19: Skoda Fabia - 242

Nr. 20: Toyota Corolla - 226

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.172