23948sdkhjf

Derfor hedder Mustang Mustang

Den amerikanske sportsvogn kan fejre 55 års jubilæum. Men vidste du, at navnet Mustang slet ikke har noget med heste at gøre - selvom logoet lægger op til det. Og hvor mange Mustang’er kan man samle på én gang?

REKORD Dette her er altså mere end en legetøjs-butik amok - på billedet ser du 510 virkelige, rigtige biler. Du ser i alt 510 af de i alt 1326 Ford Mustang, der for leden var samlet på én gang. Ja, 1326.

Dette sparke-dæk-arrangement var sat på dækkene af Ford i anledning af, at den amerikanske sportsvogn i år fylder 55 år. Lokaliteten var Lommel Test Anlæg i Belgien.

Og lige i forbifarten: Mustangs logo er jo en hest med bundgas, hvilket selvfølgelig mere end antyder, at sportsvognen har fået navn efter den berømte, spanske hesterace.

Men Ford benyttede lige anledningen til at minde om, at bilen Ford Mustang er opkaldt efter jagerflyet fra anden verdenskrig, nemlig P51 Mustang - amerikanernes svar på englændernes Spitfire og tyskernes Messerschmitt ME 109.

Så altså, Ford Mustang fylder 55 i år - dét er da anledningen til, at gøre noget ekstraordinært, f.eks. at slå rekorden for det største antal Mustanger samlet på én gang.

Den rekord var to år gammel, sat i december 2017, da 960 Mustanger var samlet i Toluca i Mexico. "Tag den," syntes af være parolen i europæiske Mustang-kredse.

Så fra nord og fjern i hele Europa kørte ejere og fans af den amerikanske sportsvogn til Fords berømte Lommel Test Anlæg i Belgien. Nu skulle det være.

Og det blev det: Altså 1326 biler samlet til ét arrangement, til et billede og til én video.

Et par supplerende nå-for-søren-oplysninger: Belgien er det land i Europa, hvor der sælges flest Mustanger per indbygger. Mustang kunne sidste år tage titlen som verdens bedst sælgende sportsvogn for fjerde år i streg.

Bonusinfo:

Ford har desuden benytte lejligheden til at lancere en jubilæumsudgave Ford Mustang med med en 5-liters V8-motor med 450 hk og særlige fartstriber på kølerhjelmen, lavere sideskørter og sort tag på fastback-udgaven. På frontgrillen er det traditionelle ponylogo lavet i farven Pillar Black, mens hækspoiler også fås i samme farve. Derudover kommer specialudgaven med 19" alufælge.

Også interiøret er blevet opdateret med kulfiberdetaljer og omfattende læderindtræk med grå syninger.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109