23948sdkhjf

Bilsyn vokser til 27 haller

Nye opkøb bringe tyske Dekra Bilsyn i top 3 i Danmark. Overtager Bilsyn Vest, Bilsyn Nord og Kolding Lokalsyn.

OPKØB Konsolideringen på det danske marked for bilsyn fortsætter.

Dekra Bilsyn opkøber således yderligere 16 synshaller og er vokset fra seks synshaller til 27 synshaller på bare ét år. Dermed befinder Dekra Bilsyn sig nu i top 3 som en af de største bilsynskæder i Danmark.

- Vi vil gerne være den foretrukne lokale synshal også for vore landsdækkende kunder, derfor er det vigtigt at vi får etableret et landsdækkende netværk af synshaller, særligt på storvognsområdet, siger Githa Nørbæk, direktør i Dekra Bilsyn ApS.

Til næste niveau

- Med købene af Bilsyn Vest den 14. oktober, Bilsyn Nord den 21. oktober og Kolding Lokalsyn den 4. november har vi ikke bare styrket vor dækning i det jyske, vi har også tilført stærke kompetencer til virksomheden og ikke mindst nye kollegaer, som er selvkørende og har god lokal forankring. Opkøbene er et resultat af lange og gode processer, hvor vi har lært hinanden godt at kende og nu er vi klar til sammen at tage Dekra Bilsyn til næste niveau, udtaler siger finansdirektør Bo Bay Hougaard, som er ansvarlig for Dekra Danmarks ekspansion på bilsynsområdet.

Passer til værdier

- Vi er fortsat i gang med at opkøbe synshaller, der passer ind i vores dna og værdisæt, samtidig med at vi løbende åbner vores egne synshaller, siger Githa Nørbæk om den løbende ekspansion.

- Når vi ekspanderer ved opkøb, er det vigtigt for os, at såvel indehavere som ansatte finder sig godt til rette i Dekra, da vi opkøber virksomheder som har det rette serviceniveau, og som vil være en del af den fortsatte ekspansion, tilføjer hun.

Fortsætter væksten

Dekra gik ind på det danske marked den 1. oktober 2018 med opkøbet af Al-Syn med Githa Nørbæk i spidsen.

- Vi agter at fortsætte væksten i samme tempo i det kommende år og udbygge vores kæde både organisk og ved opkøb, siger Bo Bay Hougaard.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.188