23948sdkhjf

UGENS LEDER ... om SUV-skam

Kan det virkelig tænkes, at det nye begreb fly-skam en dag suppleres af SUV-skam? Måske. Måske ikke. Motor-magasinets chefredaktør Flemming Haslund hejser advarselsflaget i ugens leder.

LEDER

FORUDSIGELSE: OM LIDT er det slut med SUV’ernes popularitet. For lige bortset fra at bilfabrikkernes marketing-guruer har pumpet denne biltype op til at være bilverdenens mest hypede type, er der rent teknisk meget at sige den høje imod.

ISÆR HAR SUV’EN ét problem, den brugerfor meget brændstof - og når brændstof, altså benzin og diesel skiftes ud med el, vil SUV’en opleve modvinden.

DET INDBYGGEDE PROBLEM for SUV’en er jo dens højde. Med det følger, at frontarealet vokser unødvendigt og dermed bliver Cw-værdien større. Og med højden følger også større vægt. Større vindmodstand og større vægt - det fører kun én vej, nemlig til større forbrug. Dét kunne køberne nok leve med, den gang forbruget var benzin eller diesel; men når forbruget er af el - så er den gal.

I ELBILERNES VERDEN er intet så vigtigt som forbrug og dermed rækkevidde. Og her bliver SUV’en ramt i nakken - eller rettere på højden.

SÅDAN VIL MARKEDET komme efter SUV’en. Og hvis ikke køberne får øje på det, vil SUV’en blive udskammet - for med det større forbrug følger større CO2-udslip og klimaaftryk.

DER ER DERTIL en dimension mere; køreegenskaberne. For høje biler er ikke alene biler med større forbrug; de er biler med ringere køreegenskaber. Og her er to problemer: En SUV’s aktive køresikkerhed er ringere end en tilsvarende lavere bil. Og når det kommer til SUV’ens evne til at køre gennem næste sving: Samme problem - den er ikke nær så ferm som den tilsvarende lavere bil.

ALT I ALT: Fabrikker, importører og forhandlere har tjent kassen på SUV’er - og med dem værksteder af begge type plus altså benzinselskaberne. Der er udsigt til nye tider; også for SUV’en.

Gas geben!

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062