23948sdkhjf

ABDK melder sig ind i Dansk Erhverv

Samarbejdet giver adgang til specialiserede advokater, styrket rådgivning og endnu en mulighed for lobbyarbejde i EU.

ORGANISATIONER AutoBranchen Danmark har taget et skridt ind i fremtiden med et styrket lobbyarbejde i Bruxelles, specialiseret rådgivning inden for områder som personalesager, virksomhedsdrift, arbejdsmiljø og medarbejderudvikling - for at nævne nogle få. Ydermere giver medlemskabet repræsentation i nye netværk, som kan styrke AutoBranchen Danmarks organisation. Det skriver AutoBranchen Danmark i en pressemeddelelse.

Medlemsskabet blev besluttet på AutoBranchen Danmarks ekstraordinære generalforsamling i sidste uge.

- Vi glæder os over, at bestyrelsen har valgt at gå denne vej, og at det kunne vedtages på generalforsamlingen. Den bistand, vi nu kan trække på i Dansk Erhverv, stiller os stærkt og udvider vores palet af muligheder for rådgivning. Det vil i sidste ende komme medlemmerne til gode, siger Gitte Seeberg, adm. direktør i AutoBranchen Danmark. Hun fortsætter:

- Til arbejdet i EU har vi CECRA, som er en branchespecifik organisation, der udelukkende har fokus på autobranchens interesser. Dansk Erhvervs kontor i Bruxelles dækker bredere, og det er en styrke, at vi nu får begge dele, for de kan supplere hinanden.

Vedtægtsændring gør alle lige
I AutoBranchen Danmark og AutoBranchens Arbejdsgiverforening (ABAF) er der nu ikke længere krav om fælles medlemskab. Den vedtægtsændring blev ligeledes besluttet på sidste uges ekstraordinære generalforsamling.

Ændringen stiller nu alle medlemmer lige, da der ikke længere er krav om, at autolakerere skal være medlem af både ABAF og AutoBranchen Danmark. På samme måde er der heller ikke krav om, at bilforhandlere og værksteder skal være medlem af begge organisationer.

Således er der nu ensretning, så der gælder samme regler og muligheder for alle medlemmer.

På generalforsamlingen blev det samtidig besluttet, at AutoBranchens Arbejdsgiverforening (ABAF) bliver en del af Dansk Erhverv, og medarbejderne rykker ind i deres domicil på Børsen i det indre København pr. 1. januar 2020.

- Det er virkelig stort for ABAF og AutoBranchen Danmark. Dansk Erhverv har 50 jurister, og det giver medlemmerne mange muligheder for en endnu stærkere rådgivning. Vi har fået en god aftale, og det er en aftale, vi har arbejdet længe på. Det er ikke mindst glædeligt, at Marietta Bak Seemholt også kan fortsætte sit virke for medlemmerne, så de fortsat kan nyde godt af hendes dedikerede arbejde og store viden," siger Hans-Jørgen Jørgensen, bestyrelsesformand i AutoBranchen Danmark.

I forvejen er organisationerne Dansk Bilforhandler Union (DBFU) og Dansk Mobilitet (tidligere Danske Biludlejere) medlem af Dansk Erhverv.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109