23948sdkhjf

3 korte fra bilverdenen

En ny boks kan blive en smutvej til permanent lys i baglygterne. GreenMobility kommer til Aarhus. Og Bosch indleder overraskende samarbejde med Kina.

Delebiler til Aarhus

ELBILER

GreenMobility har i samarbejde med energiselskabet NRGi rullet 100 bybiler til Smilets By. Planen er, at antallet af biler øges gradvist op til 200 biler. Bilerne findes i byens gader, hvor brugerne efterlader dem indenfor zonen på alle offentlige parkeringspladser med min. 2 timers tidsbegrænsning eller på et Hotspot. Et Hotspot er dedikerede parkeringspladser til GreenMobilitys bybiler, og fra start er der 5 placeringer i Aarhus. Hotspottene findes i Bruuns Galleri, Bilka, Molslinien, Z-Huset og NRGi. Bilen reserveres og låses op med en app. Der betales per minut og forsikring, strøm og parkering er med i minutprisen. Bybilszonen i Aarhus dækker et område på ca. 50 km2 og løber indenfor Ringvejen.



Lad der blive baglys

TÆNDT Med en elektronisk boks, der monteres i bilen sikrer at baglygterne altid er tændt når bilen er det. Løsningen hedder "Permanent baglys" og leverandøren DC Scandinavia oplyser i en pressemeddelelse, at fordelen ved denne løsning, fremfor at få bilen kodet, er at den også virker, selvom bilen modtager softwareopdateringer. "Flere værksteder oplever store udfordringer med at kode bilerne netop fordi de oplever at lysfunktionen ikke virker efter opdateringer fra fabrikken," hedder det i pressemeddelelsen. Den typiske slutkundepris er fra ca. kr. 1500.



Bosch-batterier fra Kina

BATTERIER Tyske Bosch indleder et samarbejde med Kina, skriver Automotive News. Tyskerne vil bygge et center i den kinesiske by Wuxi - centerets opgave bliver at udvikle batterier til brintbiler. Det nye udviklingscenter er planlagt at skulle åbne og starte selve arbejdet i 2021. Dermed tager Bosch et afgørende skridt; det er nemlg den første R and D-afdeling på dette område uden for Tyskland. Den nye fabrik får til opgave at udvikle, teste og senere producere batterier og batterisystemer til brintbiler. At Bosch retter blikket mod Kina skyldes blandt andet, at en række kinesiske producenter de seneste år har udviklet busser på brint - selskaberne er bl.a. Zhongtong Group og Higer Bus.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.126