Jeg er syg - hvordan med sygemeldingen
SYGEDAGPENGE En google-søgning på "sygeløn arbejdsgiver hvor længe" har i en rum tid indeholdt svirrende rygter om forlængelse af arbejdsgiverperioden fra 30 til hele 40 dage - dvs. 10 dage mere, hvor arbejdsgiver havde pligt til at udbetale sygeløn uden at kunne få refusion.
En potentiel katastrofe for den mindre arbejdsgiver med en langtidssygemeldt medarbejder.
Og dem er der nok af - det langtidssygemeldte medarbejdere altså. Men for så vidt også de medarbejdere, der har mange, korte sygeperioder, herunder de, der lider af den frygtede "mandag-fredags-syge".
Den arbejdsgiver, der står med en sygemeldt medarbejder - måske for første gang - har mulighed for at anmode medarbejderen om en lægeerklæring.
Problemet er bare, at der ikke findes en egentlig lægeerklæring. Der findes til gengæld en fri-attest og en mulighedserklæring - og derudover kan det af og til give mening af få medarbejderen til at afgive en tro- og love-erklæring.
En friattest
En fri-attest er den gammeldags lægeerklæring. En erklæring fra lægen om, at den pågældende medarbejder efter en konsultation en bestemt dag er fraværende på grund af sygdom af en nærmere estimeret varighed.
I erklæringen kan lægen også anføre, om det er barsels-relateret eller om det er en arbejdsskade. Varigheden af sygdomsforløbet er kun et kvalificeret gæt.
Fri-attesten vil lægerne som udgangspunkt først udlevere på 4. sygedag. I tiden op til dette tidspunkt, må man som udgangspunkt stole på sin medarbejder, eller bede om, at han på tro og love erklærer, at han er syg. Hvis man kan dokumentere et særligt behov, kan lægen udstede erklæringen tidligere. Det kan være, hvis man kan dokumentere, at medarbejdere f.eks. har et massivt fravær mandag og fredag over en periode.
Her kan en friattest anbefales
En fri-attest kan især anbefales til en sygemeldt medarbejder, der ikke ønsker at deltage i en sygefraværssamtale med arbejdsgiver under påskud af, at være for dårlig til at deltage.
Den kan også anvendes til den medarbejder, der sygemelder sig i en opsigelsesperiode eller den medarbejder, der sygemelder sig under sin ferie.
Endelig er fri-attesten anvendelig, hvis man har en langtidssygemeldt medarbejder, der ønskes opsagt. Her er det især afsnittet om, hvor længe sygdommen forventes at vare, der kan være nyttig.
Den anden type erklæring er en mulighedserklæring. Den skal - som navnet antyder - vise de muligheder, der er, for at få medarbejderen tilbage på arbejdspladsen.
Mulighedserklæringen udfyldes først af arbejdsgiver og medarbejder, hvor de i fællesskab vurderer, om der er nogen opgaver, som medarbejderen fortsat kan løse. Derefter vurderer medarbejderens læge, om det, som parterne er kommet frem til, er realistisk.
Muligheder med mulighedserklæring
En mulighedserklæring kræver vilje fra begge parter, men er i så fald også især anvendelig, hvis en stressramt medarbejder skal sluses tilbage på arbejdet eller hvis man har en medarbejder, der er ramt på bevægeapparatet (dvs. ryg, arme og ben).
Det er ikke givet, at en medarbejder overhovedet har nogen muligheder for at genoptage visse funktioner af sit tidligere virke, ligesom det skal understreges, at arbejdsgiver ikke har pligt til at acceptere en delvis genoptagelse af arbejdet.
Det er væsentligt at være opmærksom på, at der er forskel på, hvordan forskellige medarbejdere skal håndteres under sygdom - både i forhold til betaling (dagpenge/løn/ingenting) og i forhold til muligheder for at opsige dem.
