23948sdkhjf

Max Verstappen binder sig til Red Bull frem til 2023

Red Bull og Max Verstappen forlænger samarbejdet med tre år mere, så kontrakten ikke længere udløber i 2020.

FORMEL 1 Max Verstappen har forlænget sin aftale med Red Bull frem til 2023. Det oplyser Formel 1-holdet tirsdag på sin hjemmeside.

Den 22-årige hollænders kontrakt stod til at udløbe med udgangen af 2020, og han var nævnt som en mulig kandidat til at afløse Lewis Hamilton hos Mercedes.

Lewis Hamiltons kontrakt med Mercedes udløber med årets udgang.

Max Verstappen lukker dog ned for spekulationerne om den mulige rokade med tirsdagens markante kontraktforlængelse hos Red Bull.

- Jeg er meget glad for at forlænge samarbejdet med holdet. Red Bull troede på mig og gav mig muligheden i Formel 1, og det har jeg altid været taknemmelig for, siger Max Verstappen til holdets hjemmeside.

I 2019-sæsonen blev Max Verstappen samlet nummer tre i kampen om verdensmesterskabet.

Lewis Hamilton, som tirsdag fyldte 35 år, blev verdensmester for sjette gang, mens Mercedes-makkeren Valtteri Bottas blev samlet toer i 2019.

Max Verstappen vandt tre Formel 1-grandprixer i 2019 og står noteret for samlet otte sejre.

/ritzau/

Kilde: /ritzau/

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.156