23948sdkhjf

Nu starter DM i Skills

Torsdag starter tre dages konkurrence blandt Danmarks talentfulde unge lærlinge om at vise omverden, hvad de lærer om hvor dygtige de er. DM i Skills i Bella Center, København starter.

DM I SKILLS Når 20-årige Filip Askær Jensen, der uddanner sig til personvognsmekaniker, vågner torsdag morgen er det formentligt med sommerfulge i maven. Han har nemlig forberedt sig på at skulle dyste i og fremvise hvad det er, han til dagligt arbejder med, mens han er i lære som mekaniker.

Samme forberedelse har ca. 300 andre unge elever og lærlinge været ud i fra de danske erhvervsskoler.

22 af dem konkurrerer inden for de autorelaterede brancher autolakerere, karrosseriteknikere, personvogns- og lastvognsmekanikere, og lørdag morgen står én fra hvert felt på scenen for at blive hyldet af de øvrige deltagere. Og statsminister Mette Frederiksen, som slutter hele weekenden af med et håndtryk og diplomer.

70.000 gæster

Også unge entreprenør-mekanikere er på messen, men de er ikke i konkurrence. Alligevel er det et vigtigt udstillingsvindue. For det er netop, hvad messen er. Dørene er åbne for alle, og det anslås, at omkring 70.000 gæster kommer forbi Bella Center, hvor messen finder sted i år.

Der er gratis indgang, så der er ingen grund til at blive hjemme.

Skulle det dog alligevel være svært at nå forbi enten pga. geografi, tidsmangel eller noget helt tredje, så er det med at holde skarpt øje med Motor-magasinets hjemmeside.

Vi går helt tæt på Skills 2020 og taler med branchefolk samt deltagere om vigtigheden af at kunne vise sig frem - det gælder både potentielle arbejdsgivere og de mange kommende erhvervsskoleelever, som en sulten branche håber på at kunne få ud på arbejdspladsen i fremtiden.

Også på Motor-magasinets Facebook-side vil man kunne se videoer og levende reportager fra messen. Netop i disse timer, hvor avisen udkommer er de unge i fuld sving. Følg med - de er seje.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078