23948sdkhjf

Mobil rudereparatør vil udvikle nye rudeværktøjer

Rudefix er ved at udvikle skelsættende rudeværktøjer til reparation af lange revner samt stenslagsfilm ude hvor kunden er. Ideen at køre ud til kunderne på el-knallert udvides til større byer i Danmark, Tyskland og UK.

RUDEREPARATION Vi kender det fra Formel 1; racerkøreren river af og til gennemsigtig folie af sit hjelm-visir, så et nyt og klart toner frem.Det kan også blive en realitet på bilers forrude. Stifteren af den mobile rudeaktør Rudefix, Omar Nordsve, med unge på el-knallert rundt til stenslagsreparationer samt rudeskift via kassebiler, har gang i flere udviklingsprojekter, der skal forny autorude-branchen.

Nyt stenslagsværktøj på vej
Indtil videre benytter Rudefix eksisterende rudeværktøj i branchen, men er i færd med at udvikle sin egen såkaldte reparationsbro ud fra to fokusområder; præcision og brugervenlighed. Det kommende dansk-producerede rudeværktøj hos Rudefix skal kunne:
● Opbore stenslagets yderste rudeglas
● Opvarme yderste lag glas
● Resin-påfyldning
● Vacum – resin-udflydning under tryk
● Hærdning med UV lys

Også udstyr til reparation af lange ruderevner, som glasbranchen hidtil har måttet give op overfor, er angiveligt på vej.

I samarbejde med, hvad Omar Nordsve kalder Europas CNC opfinder-guru nummer ét, Michael Olsen A/S, er et helt nyt og brugervenligt stenslagsværktøj ved at blive færdigudviklet, der kan bore hul i forreste rude, varme op, pumpe resin i stenslaget samt etablere et vacuum for til sidst at hærde med UV-lys.

- Ingen andre i branchen har sådan et glasværktøj. Statistikken i branchen har længe været, at syv ud af ti stenslag kan repareres. Det tal vil jeg gøre noget ved, fordi det er billigere at reparere et stenslag end at skifte en rude, vi sparer miljøet for produktion af en ny rude og kassering af en rude, forsikringspræmier kan holdes nede - og så synes jeg, det er utrolig sjovt og spændende at optimere, siger Omar Nordsve.

Udvidelse på vej

I slutningen af november 2019 kunne Motor-magasinet fortælle om Omar Nordsves nye og prisbillige knallert-stenslagskoncept og beskrev serie-iværksætteren, der oprindelig er udlært lastvognsmekaniker hos MAN Glostrup.

På få uger siden da er det blevet til cirka 500 stenslagsreparationer med det nuværende minimale korps af 12 trænede unge på fire el-knallerter rundt i København. Og nu også Herlev og Glostrup.

- El-scooter konceptet er det første af mange nye tiltag, som jeg vil vise branchen, men et skridt ad gangen, for ting tager tid. Jeg har pt fire nye Rudefix scootere på vej og 12 deltidsansatte og optrænede unge mere, siger Omar Nordsve, der har Rudefix som eneste levevej. Målet er om 3-4 måneder at have 15-20 knallerter kørende. Hertil bliver opsat hvervnings-plakater på især storbyernes tekniske skoler.

- Både private og erhvervslivet er begejstret for vores løsning. Vi er begyndt at udvide konceptet til også at dække enkelte byer uden for hovedstaden. Inden udgangen af 2020 regner jeg med, at mindst 10 storbyer har el scooter-løsningen med vores lave priser - også som abonnement til "prisen på en stor pizza". Branchen har brug for, at prisen på reparation falder, fleksibel “on demand" løsning og sidst, men ikke mindst, at kvaliteten forøges, siger Omar Nordsve.

Motor-magasinet er blevet forelagt mail-dialog med aktører i såvel Tyskland som UK for videre udbredelse af Rudefix konceptet.

Mobile “drive in" stationer

For at opfylde tidens forbrugerkrav stiller Rudefix stationer op dér, hvor kunder kommer i stort antal. Eksempelvis kan taxi-vognmænd få lavet stenslag, hvor de naturligt holder i kø i venten på kunder.

- En vognmand skal ikke miste en eller flere timers omsætning og udgiften til en chaufførløn samt transportomkostningen ved at køre på værksted for at få limet eller skiftet en forrude. Det tager 10 minutter for os at lave et stenslag, og bilen kan jo sagtens trille frem i køen, mens stenslaget bliver lavet, siger Omar Nordsve.

I februar vil bilejere i udvalgte indkøbscentre på bestemte dage, kunne få repareret stenslag, mens de handler, tager i bio eller spiser.

- Vi skal møde kunderne, hvor de er, så de forstyrres mindst muligt, lyder det fra Rudefix-direktøren.

Han er i dialog med parkeringsselskaber om reparation og ruderens, mens bilerne holder parkeret. Og der er også dialog om samarbejdsaftaler med bule-firmaer, forsikringsselskaber og biludlejningsselskaber.

Gode argumenter for reparation
I rudebranchen har parolen ifølge Rudefix længe været, at kun syv ud af ti stenslag kan repareres – resten kræver rudeskift. Det vil Rudefix ændre på fordi:
● Det er billigere at reparere et stenslag end at skifte
● Man sparer miljøet for produktion af en ny rude
● Man sparer miljøet for kassering af en rude
● Forsikringspræmien holdes nede

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109