23948sdkhjf

Lys er indlysende sikkerhed

DEBAT: Mange glemmer den mest indlysende sikkerhedsforanstaltning i trafikke, skriver Anders Grønbech fra Lumileds i dette debatindlæg.

MØRKE Sidespejle, bremser, indbyggede airbags og spændte sikkerhedsseler - fordums tid med hurtigt sammenkrøllede karosserier og glemte seler er langt væk fra den almindelige danskers bevidsthed. Vi prioriterer trafiksikkerhed som aldrig før og mange bilkøbere - særligt familier - vægter sikkerheden højt, når der skal investeres i et nyt køretøj.

De nyeste sikkerhedssystemer kan dog hurtigt blive en dyr fornøjelse, hvor udstyr som automatisk nødbremse, vognbaneassistent og adaptiv fartpilot må betragtes som luksuriøse tilføjelse til bilen, der typisk koster flere tusind kroner. Mens EU arbejder for at gøre de moderne sikkerhedssystemer obligatoriske, glemmer mange bilister en helt basal og afgørende sikkerhedsforanstaltning - nemlig bilens lys. Men faktum er, at lygternes og pærernes kvalitet er en afgørende faktor, der kan være forskellen mellem liv og død, når vi er kører på de danske veje.

Undersøgelse fra bilsynsvirksomheder viser, at op mod halvdelen af alle biler har én eller anden form for fejl på pærer eller lygter. FDM har tidligere offentliggjort tal, der viser, at 48% af de danske biler har lygtefejl - og med over 2,2 mio. biler i Danmark er det altså tale om over en million biler med mangelfuldt lys.

Der eksisterer en udbredt misforståelse om, at når lygterne lyser, så er fungerer alt, som det skal - men det er langt fra tilfældet. Pærernes filament ældes både på grund af tid, brug og ikke mindst vind og vejr. De mest udbredte bilpærer i Danmark er halogenpære og har en levetid på 1-2 år. Derefter bliver længden af lyskeglen væsentligt kortere og svagere, hvilket sker gradvist og resulterer i, at mange danskere kører uanende rundt med amputeret orientering.

Paradokset er, at selvom bilen går gennem syn uden problemer, betyder det ikke, at bilens lygter fungerer optimalt eller gør dig ekstra sikker i trafikken. De færreste husker, hvornår pærerne sidst blev skiftet, og når de gamle pærer stadig virker, kører hundredtusindvis af danskere uvidende rundt med mangelfuldt lys i vintermørket. I en gennemgang af 300 ulykker i Havarikommissionen for Vejrtrafikulykker er næsten hver femte ulykke påvirket af dårligt vejr eller dårligt sigtbarhed. Det er særligt vejrforhold som tåge, regn, sne og mørke, der spiller ind, når trafikanter kommer galt afsted - og med god grund. Hvis man kører i mørke på en tåget landevej med ca. 60 kilometer i timen, så giver det ifølge vores undersøgelser 2-2,5 sekunders længere reaktionstid at have en ny og moderne lyskilde installeret, når rådyret springer ud foran køretøjet - og selvom det måske ikke lyder af meget, så kan det være forskellen mellem uheld og undvigelse.

Der er heldigvis nemt at gøre noget ved - ifølge FDM er to ud af tre fejl på bilens lygter nemme at opdage og ordne for almindelige bilister - som f.eks. en defekt pære. Det er en let, billig og håndgribelig sikkerhedsforanstaltning at skifte pærerne, inden de bliver forældet. Og så øger det trafiksikkerheden for den enkelte trafikant og forebygger uheld på de danske veje.

Anders Grønbech er Business Development Manager for Lumileds i Danmark, Norge og Island

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.22