23948sdkhjf

Lange liggetider for ældre dieselbiler

Bilbasen udvider sin søgemaskine til også at sortere mellem euronormer.

DIESELBILER En analyse af det danske brugtbilmarked fra Bilbasen viser en tendens til, at der generelt er større udbud end efterspørgsel på dieselbiler. For 2019 var forskellen godt 20 procent, og alene på Euro 5-dieselbilerne er udbuddet over 200 procent større end efterspørgslen.

Det er kritisk, fordi de eftertragtede Euro 6-dieselbiler kun udgør godt en tredjedel af den totale bestand af dieselbiler, anfører Bilbasen.

Dermed vil mange ældre dieselbiler få begrænset deres anvendelighed, da der er optræk til stadig flere miljøzoner herhjemme og i udlandet.

- Forbrugerne har truffet deres valg, og de vælger Euro 6-dieselbiler frem for tidligere miljønormer. Det kan vi se, når vi måler på, hvor lang tid bilerne står til salg hos forhandlerne. Hvor en Euro 6-dieselbil står til salg i 62 dage, går der i gennemsnit 98 dage, før en Euro 5-dieselbil bliver solgt. Og tendensen er stigende, siger Jan Lang, analytiker hos Bilbasen/Bilinfo til FDM.

Lov om miljøzoner

Interessen for euronormer hos bilkøberne er så stor, at BilBasen i 2020 udvider sin søgemaskine til også at sortere mellem euronormer.

FDM forventer, at regeringen vedtager en lov om miljøzoner i løbet af foråret, og at det i første omgang vil betyde, at Euro 4 og ældre dieselbiler ikke får lov til at køre i de kommende miljøzoner.

Senere vil det sandsynligvis også gælde for Euro 5-biler, lyder vurderingen fra FDM.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109