Derfor er skadesbranchens fremtid usikker
PROBLEMATISK Hvordan ser skadesbranchen ud i fremtiden? Det kan vi kun gætte på, men ikke meget tyder på forbedringer i skadesbranchen.
Reparatørerne bliver presset, mere end det er rimeligt, på betalingen. Bilerne bliver mere og mere komplicerede at udbedre skader på samtidig med, at behovet for specialudstyr stiger, næsten fra model til model.
Læg dertil lakeringer i 3 og 4 lag-lakker med specialeffekter, der næsten som hovedregel kræver udsprøjtning på sideliggende dele for optimal farvetilpasning. Alt sammen er det med til at gøre skadesarbejdet dyrere for de betalende parter. En ekstra udgift som forsikringsselskaberne tilsyneladende har svært ved at acceptere og derfor gør det svært for reparatørerne at få den nødvendige betaling for.
Mangel på tid og lærlinge
At branchen mangler lærlinge, har vi alle hørt om. Mangel på tid til at levere den kvalitet, som kunderne har krav på, ved de ansatte i branchen også alt om. Men har de to ting noget med hinanden at gøre? Ja, det kan meget vel hænge sammen.
De ansatte er presset i forhold til den tid, de får for de opgaver, der skal løses. Et tidspres, der får hovedparten til at sige nej tak til lærlinge. Ansvaret for en lærling er for stort, og det vil være uansvarligt at tage lærlinge, når ikke tiden til oplæring er til stede, lyder det fra mange værksteder.
Krav til tid og specialudstyr
Tidsforbruget i forbindelse med skadesreparation har aldrig været højere, end det er i dag. Selv udskiftning af en frontrude tager ekstra tid, når justering, kalibrering og prøvekørsel er nødvendig. Men for overhovedet at kunne påbegynde udskiftning af en frontrude, skal det nødvendige specialudstyr være til stede, og her går det galt. Udstyret er i de fleste tilfælde mærkespecifikt og har en høj indkøbspris.
Den pris, værkstederne kan få for at sikre, at alt sikkerhedsudstyret virker, som det skal, er langtfra dækkende. Prisen, som værkstederne får, kommer fra beregningssystemet Autotaks/FORSI. Dette system indeholder fabrikstider, og disse fabrikstider ligger typisk på 1-2AE, hvilket svarer til 6 eller12 minutter. Oveni udstyr til justering og kalibrering af frontruder kommer selvfølgelig også andet kostbart udstyr til at udbedre karrosseriskader.
Forsikringsselskaberne tager æren
Når en virksomhed indgår en aftale med et forsikringsselskab, følger der ofte et stort antal serviceydelser med. Serviceydelser som reparatørerne leverer til forsikringsselskabernes kunder, men som forsikringsselskaberne tager æren for i deres markedsføring.
Oveni dette har forsikringsselskaberne gennem årene været dygtige og har fået reparatørerne til at overtage meget af det arbejde, som tidligere lå hos selskaberne. Og dette vel at mærke kvit og frit for forsikringsselskaberne.
Bryder aftaler
Når et værksted indgår aftale med et selskab, er der en lang række af ting, værkstedet skal gøre i forhold til aftalen. Har værkstedet flere aftaler, skal de værkstedsansatte kunne navigere i en verden med forskellige priser og måder at gøre tingene på.
Ud over aftalernes forskellighed er der også taksatorerne, som godkender de tilbud værkstederne sender til godkendelse, at tage hensyn til. Taksatorerne har også deres mening om, hvad tingene må koste. Nogle reparatører oplever derfor, at der indgås aftaler den ene dag med selskabet, og den næste dag kommer taksatoren og piller det fra hinanden, som dagen før blev aftalt.
Taksatorer retter i tilbud
Reparationstilbud beregnes i forsikringsselskabernes eget beregningssystem Autotaks/FORSI. Systemet indeholder tider fra bilproducenternes reklamationsværker. Tider, der som udgangspunkt skal kunne forhandles, i forhold til den enkelte skade. Over tid er systemtiderne i stedet blevet en bibel for, hvad reparatørerne kan få for deres arbejde.
Hovedparten af reparatørerne oplever, at de beregninger, de sender til godkendelse, bliver reduceret, uden så meget som en mail eller et opkald. At taksatorerne retter i skriftlige tilbud, påvirker branchen negativt.
Nogen har glemt, hvad der blev aftalt, da Autotaks/FORSI- systemet blev taget i brug.
Autobranchen oplever, at dele af aftalegrundlaget gennem årene er blevet listet ud af samarbejdsaftalerne. Det drejer sig om 2% af reservedelssummen og 3,5% af arbejdslønnen, som skulle dække udefinerbare reservedele og forbrugsmaterialer. Disse procentsatser er hos mange reparatører erstattet af et fast beløb på 50 kroner. Senest har flere forsikringsselskaber udsendt samarbejdsaftaler, hvor både time- og materialepriser er udfyldt på forhånd. Aftaler, der begrænser værkstedernes mulighed for at få dækket deres omkostninger, fordi der også står i aftalen, at der ikke må tilføres 1000-numre. 1000-numre, der ellers har til opgave at dække arbejdstid og materialer, som beregningssystemet ikke indeholder. Andre selskaber er begyndt i deres samarbejdsaftaler at undertrykke de i forvejen lave priser, som Autotaks/ FORSI udløser.
Ingen tegn på forbedringer
Desværre ser det ud til, at branchen i fremtiden skal arbejde endnu hurtigere, med de følger dette må have. Der er snart kun håbet tilbage - håbet om, at nogen, med indflydelse, begynder at blande sig i de forhold, branchen må arbejde under. Tidligere bemærkninger fra konkurrencemyndighederne har desværre ikke hjulpet branchen.
Finn Larsen, teknisk konsulent, Dansk Bilbrancheråd
