23948sdkhjf

Vestfyn Trækker 2020 aflyst

Årets store transportmesse herhjemme, Vestfyn Trækker 2020, er aflyst. Det oplyser VBG, som står bag den populære udstilling.

- Som situationen er, hvor Danmark er ramt af Corona-virus, ser vi os nødsaget til at aflyse udstillingen, der var planlagt til den 15.-17. maj 2020, siger Kim Kristensen fra VBG.

- Det er trist og en konsekvens af den tid vi står i. Vestfyn Trækker 2020 skulle have været udtryk for hvad branchen byder på ved indgangen til et nyt årti og fejringen af forårets komme; men som situationen er, så aflyser vi arrangementet.

VBG har arrangeret Vestfyn Trækker i mere end 20 år. Udstillingen, som afvikles udendørs ved og omkring VBG’s domicil i Ejby på Fyn, samler normalt op til 10.000 besøgende.

Udstillingen i år ville have været 12. gang, Vestfyn Trækker løb af stablen. Den må vente til 2022.

Tidligere var kåringen af Årets Varebil en del af Vestfyn trækker. Kåringen er imidlertid i år sat til at finde sted 1. maj - og uafhængig af Vestfyn Trækker.

Om kåringen så finder sted, beslutter MKD  - motorjournalisternes forening - i begyndelsen af april.

Artiklen er en del af temaet Corona og konsekvenserne.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11