23948sdkhjf

Motorstyrelsen holder stadig lukket

Motorstyrelsen forlænger lukning for ekspeditioner til og med den 13. april.

CORONA Som følge af, at myndighederne har udvidet lukningen af offentlige ikke-nødvendige arbejdspladser frem til og med mandag den 13. april, holder Motorstyrelsen fortsat lukket for ekspeditioner. Det melder Motorstyrelsen ud på sin hjemmeside. Lukningen sker for at begrænse spredningen af coronavirus.

Personer uden dansk cpr-nummer kan ikke få udleveret prøvemærker i denne periode. Der udleveres heller ikke prøvemærker i toldekspeditionerne.

Har man dansk cpr-nummer, kan man stadig bestille prøvemærker på skat.dk ligesom man indtil videre kan også få prøvemærker i private synshaller, oplyser styrelsen.

Motorekspeditionerne i Høje Taastrup, Odense, Aarhus og Aalborg har været lukket siden mandag den 16. marts.

- Som ansvarlig myndighed skal vi naturligvis medvirke til at begrænse udbredelsen af corona-virus. Derfor har vi besluttet at lukke ekspeditionerne i foreløbig 14 dage, udtalte underdirektør Jørgen Rasmussen fra Motorstyrelsen i forbindelse med lukningen 16. marts.

Artiklen er en del af temaet Corona og konsekvenserne.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.113