23948sdkhjf

500 grossist-ansatte takker ja til alternativ løn

AFKLARING De danske Würth-ansatte har accepteret en alternativ lønaftale de næste tre måneder, skriver Jydskevestkysten.

Det betyder, at de 500 medarbejderes løn hænger sammen med grossistens økonomiske resultater, hvilket kan betyder en reduktionen på op til 20 procent.

- Vi har sat en maksimal grænse på 20 procent. Indtil videre er det lykkes for os at holde omsætning på, hvad vi vurderer som et acceptabelt niveau på mellem 80 og 85 procent, men det er naturligvis under det, vi havde regnet med, så det kan selvfølgelig mærkes, siger administrerende direktør Donny Moerkerk, Würth, til avisen.

Helt konkret betyder den frivillige aftale ifølge Jydskevestkysten, at hvis resultatet i april ligger på 80-90 procent af budgettet vil alle medarbejdere på ordningen gå ti procent ned i løn. Er resultatet under 80 procent er lønnedgangen på 20 procent.

Aftalen er indgået bredt blandt direktion, kontorpersonale og de 325 kørende sælgere.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093