Overraskende kørere i filmen Le Mans '66
Kom bag rattet i filmen Le Mans ’66, og mød chaufførerne, som ikke alene selv er racerkørere, men også er sønner af racerheltene fra 60’erne. Mød også ’The Stig,’ som var med til at gøre kørescenerne livagtige.
Christian Bale spiller den uregerlige racerkører Ken Miles i den Oscar-vindende film Le Mans ’66. Med til at lære Bale at køre race – og leve sin ind i rollen som Miles – var et flere af sønnerne til kørerne fra det legandariske løb i 1966. (Foto: PR)
Af Allan Bauer
RACERFILM Forberedelserne til storfilmen Le Mans ’66 var grundige. Ikke alene blev der benyttet originale Ferrari-modeller samt adskillige udgaver af Fords GT40. Racerbanen i Le Mans, Circuit de la Sarthe, ser ikke længere ud, som den gjorde ved løbet i 1966. Derfor måtte holdet bag Le Mans ’66 rekonstruere banen og publikumspodierne helt fra bunden.
Med eneret for Motor-magasinet bringes her interviews med en række af de kørere, der var køreinstruktører for kørerne i filmen.
Alex Gurney
For Alex Gurney var spændingen ved at være med i Le Mans ’66 ikke blot at dele lærred med Hollywood-ikoner i hans debut som skuespiller. Han er selv mester fra 2007 og 2009 i GRAND-AM Rolex Sports Car Series. Og han har det ikke fra fremmede; hans far Dan Gurney var den første, der vandt racersportens grand slam; Formel 1, NASCAR og Indy. Han var også holdkammerat med Ken Miles og vandt løbet året efter det historiske løb i 1966. Så for Gurney Jr. var Le Mans ’66-filmen både en chance for at vise, hvad han kunne på banen og en unik rejse tilbage i sin familiehistorie.
Din far kørte den anden Ford i løbet i 1966. Hvordan så han tilbage på begivenhederne?
- Helt ærligt, så talte han mere om løbet i 1967, fordi han vandt det! Det år var kulminationen på alle oplevelser - efter at have kørt Le Mans i mange år. Men i ’66 havde han poleposition.
Hvad var det med Le Mans i 60’erne, der gjorde det til et så specielt løb?
- Det var svært og meget hårdt for bilerne - og kørerne; meget anderledes end i dag. De år var løbene farligere end nogensinde; folk blev altså slået ihjel.
Hvor meget har du arbejdet med Christian Bale?
- Bale var meget sjov at arbejde med, fordi han var i bilen meget af tiden, og jeg hang en hel del ud med ham. Han er en stor racerfan, og han har kørt meget. Og han ligner så meget Miles! Det er bare den perfekte casting.
Var du imponeret over Bales færdigheder bag rattet?
- Det kan du tro! Vi var på Willow Springs for at filme og imellem scenerne tog han gerne en af bilerne og udbrød: ’Jeg vil køre nogle omgange først...’ Så tog han et par runder, mens vi andre slappede af! Han var derude og fik en fornemmelse af banen og gik hårdt til det.
Hvordan føltes det at være en del af rekreation af Le Mans pitten fra 1966, iført din fars tøj fra løbet?
- Lidt af alt: en ære, en smule følsomt at komme ind i omklædningsrummet og se det sæde, der lignede min fars, med hans navn på det. At iføre sig hans ting og derefter sidde i bilen. Bilen lignede nøjagtigt den rigtige bil! Og pludselig stod du der i Le Mans-pitten, og det føltes rigtigt. Det var utroligt - en af de ting, jeg altid vil mindes.
Det var din far, der startede traditionen med at sprøjte champagne, når man vandt, var det ikke? Efter Le Mans i 1967?
- Ja det var! Faktisk har vi den faktiske flaske udstillet i vores butik i Santa Ana. Det er klart, at det er en stor ting at vinde Le Mans, og han var så ophidset, og han havde Henry Ford og hustru stående sammen med alle de andre, der hyldede ham, og pludselig lod han bare proppen springe og oversprøjte mængden! Jeg tror, det var meget spontant. Og så blev det en tradition fra motorsporten til omklædningsrummet i Superbowl.
Jeff Bucknum
Jeff Bucknum, en tidligere professionel racer, blev lokket ud af pensionen for at være stuntdriver på Le Mans ’66 fordi hans far, Ronnie, var på det samme hold som Ken Miles (Christian Bale) i det virkelige race, der inspirerede filmen.
Hvordan opfattes Ken Miles af nutidens chauffører?
- Han er en skjult perle af en historisk kører. Jeg kan huske ham fra de gange, min far talte om ham, hvilket var ofte, da de var meget nære venner. Jeg blev faktisk født det år, hvor min far sluttede som treer på Le Mans - året for hele denne historie.
Gav filmoptagelserne dig en forståelse af, hvor farlig racing var for din far og de andre dengang?
- Ja. Da jeg kørte Le Mans, havde de allerede lagt to chikaner på Mulsanne Straight for at bremse hastigheden ned, men da min far kørte, var det virkelig Mulsanne Straight - med over 320 km/t i biler, hvor sikkerheden overhovedet ikke var prioriteret. Husk også på, at den gang var der kun to kørere. I dag er der tre! Og den gang var kørerne slet ikke i samme fysiske form og både røg og drak. Jeg er sikker på, at de fleste af dem var halvfulde og storrygende natten før, de hoppede ind i bilerne. Jeg forstår ikke, hvordan min far og hans makker klarede sig i 24 timer.
Hvordan ser du på Christian Bale som kører?
- Christian Bale gjorde det godt. Han var meget respektfuld og bad os altid om tip til ting, han kunne gøre for at sikre, at han gjorde alt rigtigt. Og han var bogstaveligt talt Ken Miles. Han var i karakter fra det øjeblik, han gik ud af sin trailer.
Derek Hill
En anden tidligere professionel racer, Derek Hill, gik efter muligheden for at blive involveret i Le Mans ’66, hvor hans far, Phil Hill, havde deltaget. Faktisk vandt hans far Le Mans ved tre lejligheder - 1958, 1961 og 1962 - og blev verdensmester i Formel 1 i 1961.
Hvordan mener du, Christian Bale klarede rollen?
- Christian var virkelig i førermodus, fordi han spillede chaufføren, Ken Miles, filmens hovedperson. Men det så ud til, Bale benyttede enhver lejlighed til at køre i bilen og bare give gas, køre den gennem gearene, helt op til den røde linje. Han har den racerfornemmelse, kunne jeg mærke.
Ben Collins (The Stig)
Ben Collins er bedst kendt som den tidligere mystiske ‘The Stig’ - og som stuntkører i adskillige James Bond-film. Han var et naturligt valg for Le Mans ’66 stuntkoordinator Robert Nagle, for ud over hans talent bag rattet har han også faktisk kørt Le Mans; en oplevelse, han beskriver som så intens, at "efter et par af omgange føles det som om du har været i en boksering ... "
Du har lavet film før, kørt til 007 og mere. Hvordan kom du til Le Mans ’66?
- Mit engagement kom gennem stuntkoordinatoren Robert Nagle. Han ved, at jeg har kørt på Le Mans fire gange, at jeg også arbejder på film som stunt-driver, Og jeg var heldig også at være med i filmen som Ken Miles holdkammerat, Denny Hulme.
Hvordan opfattes Ken Miles af chauffører?
- Jeg vidste ikke enormt meget om ham. Aficionados vil kende historien meget bedre, end jeg gør. Men det er den seje del af historien - han var virkelig ikke en superstjerne. Faktisk blev han presset ind i denne position som superstjerne, ligesom Denny Hulme, der var Formel 1-kører.
I filmen udfører du sekvenser i omhyggeligt genopbyggede versioner af datidens biler. Gav det dig mere forståelse af nogle af de forhold, disse kørte i dengang?
- Ja. Første gang jeg kørte på den genopbyggede bane var det med 220 km/t, og du er opmærksom på, at hvis noget går galt, så er det ude med dig. Det var jeg godt klar over. Vi vidste, hvad vi gik ind til. Og det var helt fantastisk!
Hvordan var Damon og Bale at arbejde med?
- Fantastisk. Begge af dem er dejlige fyre. Det var et absolut privilegium at være omkring dem og bare se dem gøre, hvad de gør. For Matt fik vi ikke rigtig set ham køre, fordi Carroll Shelby er designeren i filmen, men han er ekstraordinær som Shelby. Og Christian gik bestemt efter det. Jeg tror, det er hans natur. Han går linen ud i sin rolle, og han elsker tydeligvis at køre. Den eneste hårde del var at prøve at få ham ud af bilen! Han elskede det. Han har også et naturligt talent for det. I de sekvenser, han lavede, fik vi ham til at køre i pit, ramme hans position for kameraet, og igen ud af pit - alt det der. Det er storslået, fordi det virkelig er ham. Der er ingen snyd der.
