23948sdkhjf

Dansk dækbibel til synsfolk og mekanikere

Den nye store danske dækhåndbog STRO Databog 2020 på 370 sider er udkommet.

VIDEN Hvilke belastninger og hastigheder må forskellige dæktyper køre med, hvilket lufttryk skal forskellige bilmodeller køre med, og hvad med rulleomkredsen når man vælger en alternativ dækstørrelse? Dette, og meget mere, giver den nye store STRO Databog 2020 svar på.

Bogen udgives af The Scandinavian Tire & Rim Organization og er på dansk. Dækbranchen Danmark oplyser i en pressemeddelelse, at bogen er på mere end 370 sider med data om mere end 7000 dækdimensioner og inkluderer alle nye person-, vare- og lastbiler. Derudover findes et særligt afsnit med landbrugs- og industrikøretøjer, specialdæk samt motorcykeldæk. STRO Databog indeholder desuden dæktryk, fælginformation samt love og regler på dækområdet.

- I Færdselsstyrelsens "Vejledning om syn af køretøjer" henvises til STRO Databog, og den bør derfor også benyttes hos alle synsvirksomheder. Bogen leverer desuden nyttig viden til hele den automotive branche samt alle, der har brug for konkret og kontant viden om dæk. Så opslagsværket bør desuden være uundværligt på ethvert seriøst dæk- og autoværksted, udtaler direktør for Dækbranchen Danmark, Volker Nitz.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125