23948sdkhjf

Svend Larsens lydpotter

SL Carparts ved den tidligere mangeårige Bosal-direktør er meget andet end udstødninger fra finske Fenno. Og det går godt for udstødningsveteranen.

IMPORTØR Den i dag 73-årige Svend Larsen - Mr. Bosal - gik på pension i foråret 2015 efter 39 år hos den internationale producent af udstødninger, men hans interesse for lydpotter til den danske vognpark stoppede ingenlunde, og i efteråret 2018 gik han all-in med udstødningerne og blev egentlig dansk distributør af de finske Fenno-udstødninger med eget lager på hans gård i Vemmelev ved Korsør.

Her er der god plads i en tidligere stald på 700 kvadratmeter til de mange udstødninger fra Fenno og andre producenter, både hængende og liggende.

Det går godt

- Og det går godt - jeg sælger også i disse corona-tider, ligesom lageret vokser, siger Svend Larsen til Motor-magasinet.

Han leverer stadig de finske Fenno-udstødninger til blandt andet FTZ og au2parts, men SL Carparts, som hans firma hedder, er meget andet end Fenno.

- Når Fenno ikke kan levere, forsøger jeg at finde nye produkter og nye leverandører rundt om i verden, forklarer Svend Larsen.

Klarius og Asso

- Jeg har således i dag 6-7 andre store og små leverandører af lydpotter - eksempelvis fra engelske Klarius, italienske Asso og en fabrikant i Slovenien. Jeg forsøger at skaffe det, markedet efterspørger. Jeg synes, det er sjovt at hjælpe til med at finde produkter både til gamle og nyere biler. I dag leverer jeg til biler helt frem til årene 2012-14, fordi udstødningerne har vist sig at gå hurtigere i stykker, og bilfabrikkerne ikke kan levere.

- Det er stadigvæk udelukkende grossister, jeg leverer til - jeg holder mig fra værkstederne. Jeg kommer en del ud. Her møder jeg ofte gamle kolleger fra branchen, og så er der gensynsglæde.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094