23948sdkhjf

Bilentusiaster indsamler penge

Coronakrisen har aflyst mange motortræf. Nu har en bilentusiast arrangeret ’Cruise mod Corona’ 5. juni, hvor der undervejs samles penge ind til coronaforskningen på Aarhus Universitet.

TRÆF Det er et sikkert tegn på sommer, når veteranbiler, klassiske køretøjer, alderstegne motorcykler og knallerter triller ud på de danske landeveje, og bilentusiaster mødes og spejler sig i nypoleret autolak.

I år sætter coronarestriktionerne dog en stopper for de traditionelle træf, så i stedet har en bilentusiast fra Kibæk, Carsten Dreisig Hansen, arrangeret ’Cruise mod Corona’, hvor han vil samle ind til coronaforskningen på Institut for Biomedicin på Aarhus Universitet.

- Der er blevet sparet nogle penge til benzin. Det overskud kan passende komme derhen, hvor der er hårdt brug for hvert bidrag”, siger Carsten Dreisig Hansen.

Ideen om et cruise opstod, da det stod klart, at der i år ikke kan arrangeres sommertræf, hvor ejere af de gamle biler og motorcykler mødes. Men behovet for at lufte køretøjerne og se hinanden er der stadig. Derfor fandt han på at optegne en rute i sit lokalområde i Midtjylland og invitere andre bil- og motorcykelentusiaster til at dreje ind på etapen på cirka samme tid og køre en rundstrækning uden stop. Interessen har vist sig at være overvældende.

- I løbet af kort tid er der opstået ruter på Fyn, i Nordjylland og på Sjælland, og jeg forventer, at der kommer flere tusinde biler, motorcykler og knallerter ud at køre. Det bliver et dejligt syn”, siger Carsten Dreisig Hansen. Han håber også, at donationerne til coronaforskningen på Aarhus Universitet triller ind i takt med, at køretøjerne kører de optegnede rundstrækninger.

Taknemlig lektor

Det håber lektor Line Reinert fra Institut for Biomedicin på Aarhus Universitet også. Hun er del af det forskerteam, som blev samlet for at forske i behandling og vaccine mod coronavirus, da pandemien ramte i marts. Forskningen er til dels støttet af store bevillinger, men det er dyrt at indrette de særligt sikrede laboratorier, hvor de arbejder med levende coronavirus, som er hentet fra Tyskland og Japan.

Indsamlingen sker via https://www.gofundme.com/f/cruise-mod-corona-2020

 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.111