23948sdkhjf

Navneskift og ny strategi: Auto IT runder millionoverskud

Auto IT – der indtil sidste år hed Biltorvet – kan for 2019 præsentere et overskud på den rigtige side af 1 mio. kr. Det fremgår af selskabets nyligt offentliggjorte regnskab.

Mens overskuddet voksede med en kvart million, øgedes bruttofortjenesten knap 1,2 mio. kr.

”Selskabet følger en vækst- og investeringsplan, og resultatet anses på baggrund heraf for at være tilfredsstillende,” beskrives det i ledelsesberetningen.

Auto IT satte sidste år skub i en ny digitaliseringsstrategi, der skal forvandle virksomheden til en all-round-løsningsmodel for bilforhandlere. For mange i branchen er redskaber som AutoDesktop, Biltorvet og Samtykke.net allerede en inkorporeret del af hverdagen.

Corona spøger

Som for mange andre virksomheder kommer coronakrisen til at spille en rolle for udviklingen i 2020.

”Selskabets forventninger til fremtiden bliver påvirket negativt som følge af covid-19-udbruddet og de tiltag, som regeringerne i det meste af verden har foretaget for at afbøde virkningerne af udbruddet,” står der i ledelsesberetningen, hvor der videre skrives:

”Selskabet forventede før covid-19-udbruddet en stigende omsætning og et forbedret ebitda, og der er risiko for, at disse vil falde som konsekvens af covid-19.”

Ledelsen finder det dog endnu for tidligt at udtale sig konkret om konsekvenserne, men man ”følger udviklingen nøje”.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.157