23948sdkhjf

Nyt gigantvarehus i Herning

Som led i Biltemas ekspansionsplaner bygger detailgiganten nyt varehus i Herning. Det bliver detailgigantens 15. i Danmark og bliver på 7500 kvadratmeter.

RESERVEDELE Efter længere tid på tegnebrættet er planen nu lagt for Biltemas 15. danske varehus, der skal bygges i Herning. Yderligere to varehuse er i øjeblikket under opførelse i henholdsvis Hjørring og Thisted, og sammen med det kommende i hjertet af Midtjylland er detailkæden godt i gang med at føre deres omfangsrige ekspansionsplaner ud i livet.

- Vi har arbejdet hårdt og længe på at få et varehus i Herning og er naturligvis superglade for, at det nu kommer til at lykkes. Med placeringen midt i Jylland ligger Herning helt perfekt, og vi har store forventninger til varehuset, som med sine cirka 7.500 kvadratmeter kommer til at blive et af vores allerstørste, siger Jacob Borring Møller, direktør i Biltema Danmark.

Jacob Borring Møller forventer, at omkring 50-60 medarbejdere kommer til at få sin daglige gang i den nye Biltema i Herning, der sandsynligvis slår dørene op i løbet af sommeren 2021.

Grønt hus

Det nye varehus i Herning bliver blandt andet udstyret med intelligent CTS-styring af varme- og energiforbrug samt tidsstyret LED-belysning i hele bygningen.

- Vi gør vores ypperste for at sætte så lille et aftryk på klimaet og miljøet som overhovedet muligt. I Herning kommer vi for eksempel til at få strøm fra et stort solcelleanlæg på taget, og bygningen skal opvarmes ved hjælp af jordvarme, forklarer Jacob Borring Møller. Tæt kontakt med kunderne er vigtigt for Biltema, der har et mål om at være landsdækkende med 25 varehuse i Danmark inden udgangen af 2025.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094