23948sdkhjf

Ferrari-testbane bliver vært for Ferraris grandprix nummer 1000

Formel 1-sæsonen tilføjer to yderligere løb til kalenderen, som fortsat mangler fem til otte løb

Som en hyldest til Ferraris grandprix nummer 1000 skal der den 13. september køres et Formel 1-løb på Mugello-banen i Italien.

Det oplyser Formel 1 fredag.

Det er Ferrari, som ejer banen, hvor teamet også tester. Så der bliver tale om noget af en hjemmebane for det ikoniske hold i rødt og med hingsten i front.

Mugello-løbet får titlen Toscanas Grand Prix. Det køres ugen efter det italienske grandprix, der køres på Monza-banen.

Løbet bliver det niende VM-løb, der kommer på kalenderen i 2020-sæson, der på grund af coronakrisen først er kommet i gang i sidste weekend, og som gennemføres yderst komprimeret.

Rusland bliver vært for det tiende grandprix i sæsonen, oplyser Formel 1 desuden. Løbet køres i Sotji.

Det er fortsat planen, at sæsonen skal indeholde 15-18 løb i alt.

/ritzau/

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125