23948sdkhjf

Fynsk rigmand vil gøre leasingselskab til landets største

Ambitionerne er store hos fynske Selected Car Leasing i Middelfart, som har en klar plan: De skal være blandt landets største om fem år, og med en fynsk milliardær og investor som ballast er der alvor bag snakken

LEASINGBILER Leasingvirksomheden Selected Car Group har de seneste år opnået en stor vækst, og det samme har det generelle marked for leasing af både små og store biler. Det vil virksomheden nu spinde videre på, og særligt premiumbiler er i fokus, fortæller direktør Ulrik Larsen til Fyens.dk. 

- Sådan har det været de seneste fem år. Der er ingen tvivl om, at det i fremtiden vil være den måde, at danskerne har bil på, siger han.

I december 2019 tog Selected Car Group en udvidelse på 2.300 kvm. i brug, Bilhuset, som kan ses fra motorvejen ved Middelfart, har herefter et samlet etageareal på 5.500 kvm.

Udvidelsen kommer bl.a. til at huse eksklusive superbiler fra Seleced Car Investments helt nye koncept inden for puljeinvestering, der rådgiver og hjælper med køb og salg af investeringsbiler. Her kan investorer med enten selskabsmidler, pensionsmidler eller frie midler investere i puljer bestående af nogle af verdens mest fantastiske biler.

Millardærinvestor

Ifølge Fyens.dk er Selected Car Leasing en del af Selected Car Group der ejes af den fynske milliardær Torben Østergaard-Nielsens holdingselskab Selfinvest. Selected Car Group består ydermere af Selected Car Collection, der er Torben Østergaard-Nielsens enorme bilsamling, der siges at være en af Europas fineste, og førnævnte Selected Car Investment.

Alle tre virksomheder i Selected Car Group beskæftiger sig med premiumbiler og kan på den måde hjælpe hinanden.

- Bilsamlingen bruger vi som en aktiv del af leasingforretningen, hvor vi præsenterer nye bilmodeller og laver arrangementer for leasingkunder. Værdien i ejerskabet ligger blandt andet i, at vi har muligheden for at investere, som vi gør, ligesom Torben (Østergaard-Nielsen, red) har et stort netværk, som er et aktiv for virksomheden, siger Ulrik Larsen til fyens.dk.

Gode regnskaber

Virksomhedens seneste regnskab viser et overskud fra 1. maj 2019 og frem til 30. april 2020 på 8,5 millioner kroner. Her fremgår det også, at selskabet har 1349 biler på leasingkrontrakt, hvilket er en stigning på 81 procent sammenlignet med året før.

For at opnå målsætningen inden 2025 om at være blandt Danmarks største inden for premiumbiler skal virksomheden fortsætte væksten i samme tempo, fortæller Ulrik Larsen.

- Vi har for nylig investeret i en ejendom i Køge, hvor vi er ved at indrette værksted, som skal åbne senest i september. Leasingforretningen er allerede i fuld gang i ejendommen, og samlet er bygningen på størrelse med den, vi sidder i her, altså på mere end 5000 kvadratmeter. Det er fra den placering, at vi vil tilgå markedet på Sjælland.

Søsterselskabet Selected Car Leasing er ud over at være i Middelfart og Køge  prominent placeret med udstillingslokaler på Strandvejen i Hellerup.

Om Selected Car Group

Selected Car Group er ejet af erhvervsmanden Torben Østergaard-Nielsen, og åbnede dørene i august 2017. Gruppen består af Selected Car Leasing, der formidler premiumbiler i leasingøjemed, Selected Car Collection, et eventhus ombygget omkring en af Europas fineste bilsamlinger samt Selected Car Investment, der forhandler samler- og investeringsbiler.

 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.144