23948sdkhjf

F1: Pirelli kigger indad efter punkteringsdrama

Tre biler punkterede i afslutningen af Formel 1-grandprixet på Silverstone. Det afstedkommer grundig analyse.

FORMEL 1 Der var drama for alle pengene i afslutningen på søndagens Formel 1-grandprix på den legendariske Silverstone-bane.

Hele tre biler punkterede på de afsluttende omgange, blandt dem begge Mercedes-biler, som lå i front.

Mens verdensmester Lewis Hamtiltons punktering skete på sidste omgang, og han havde forspring nok til at kæmpe bilen i mål til sejr på tre hjul, mistede teamkammerat Valtteri Bottas andenpladsen og endte uden for pointene.

Også Carlos Sainz (McLaren) røg ud af pointene grundet punktering.

Punkteringerne får nu den italienske dækprocent Pirelli, som leverer dæk til hele Formel 1-feltet, til at indlede en grundig undersøgelse af, hvad der kan være sket.

- Vi vil ikke udelukke noget. Vi vil lave en 360 graders analyse, og vi udelukker intet på forhånd, for det vil være en stor fejl med sådanne undersøgelser, siger Pirellis Formel 1-chef, Mario Isola, til autosport.com.

- Vi er nødt til at overveje alle muligheder.

Derfor kommer Pirelli til at kigge på alle dækkene fra løbet og ikke kun de ødelagte.

En ulykke fik næsten alle kørere til at gå i pit tidligt i løbet og skifte dæk, og derfor var alles dæk godt nedslidt, da det ternede flag nærmede sig efter de godt 300 kilometers kørsel på den meget dæknedslidende højhastighedsbane.

Slitagen var voldsom, men Pirelli-chefen tør ikke at konkludere noget på forhånd, selv om karbon fra et par uheld på banen også let kan have bidraget til dækproblemerne.

- Det, vi kan gøre, er at analysere dækkene fra løbet for at forstå, om der er noget i konstruktionen, der var udsat for overdreven stress eller noget, siger Isola.

Pirelli-folkene får travlt med undersøgelsen, hvis der skal være et betryggende svar for kørerne inden næste grandprix.

Det er nemlig allerede i den kommende weekend på grund af den coronakomprimerede kalender - og igen lægger Silverstone asfalt til.

/ritzau/

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.585