23948sdkhjf

Nye medier skal lokke unge ind på erhvervsuddannelser

22 liveshows, som streames direkte fra erhvervsskoler over hele landet på Twitch og YouTube, skal få de unge til at vælge en erhvervsuddannelse.

SOME Identitet, autoritet og en særlig ’superkraft’. Det får man med en erhvervsuddannelse i industrien, og det er også det budskab, som Hands-on Live går i luften med den 3. september.

Det er nemlig dagen for det første af i alt 22 liveshows, som streames direkte fra erhvervsskoler over hele landet på Twitch og YouTube.

- Med Hands-on Live vil vi nå ud til uddannelsessøgende unge i hele landet. Vi præsenterer et helt nyt format, der skal sætte en tyk streg under, hvor attraktivt det er at tage en erhvervsuddannelse i industrien, og hvor mange muligheder, det skaber for den enkelte, siger projektleder for Hands-on Thea Wanning.

Hvert show bliver spækket med indslag, som vises for et live-publikum af udskolingselever fra grundskolen - både dem der møder op på erhvervsskolerne og dem der ser med på YouTube og Twitch.

Showets vært, Nicholas Kaiser, som er kendt fra morgenradio på The Voice, tager publikum igennem forskellige indslag i løbet af showet, hvor publikum vil møde passionerede lærlinge og elever fra erhvervsskolen, som skal konkurrere i deres fag.

I showet er der også mulighed for at følge unge ambitiøse rollemodeller fra forskellige uddannelser og praktiksteder. Rollemodellerne fortæller i små videoer om netop deres erhvervsuddannelse, hvorfor den er spændende og hvilke muligheder den giver dem.

De i alt 22 shows bliver livestreamet på YouTube og Twitch af et professionelt produktionshold. Dermed er det muligt for de ældste elever i grundskolerne og andre uddannelsessøgende unge over hele landet at følge Hands-on Live.

Bred tilslutning

Bag Hands-on Live står DI, Dansk Metal, HK Privat, 3F og Teknisk Landsforbund. Projektet bliver desuden støttet af Nordea-fonden.

- Der er tale om et nyt og banebrydende projekt, som vil italesætte og vise erhvervsuddannelserne på en helt anden måde, end eleverne og de voksne omkring dem både i skolen og hjemmet tidligere har set. Det bliver spændende at følge, hvordan Hands-ons anderledes tilgang og utraditionelle ’vejledning’ virker og trænger igennem til de unge, siger direktør Henrik Lehman Andersen, Nordea-fonden. bauer

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093