23948sdkhjf

Magnussen får ny motor men er dårligst i belgisk træning

Kevin Magnussen kom på banen i fredagens anden Formel 1-træning, men sluttede med dårligste tid.

FORMEL 1 Kevin Magnussen fik endelig sin Haas-racer på banen, da der fredag eftermiddag igen blev afholdt Formel 1-træning på Spa i Belgien.

Danskerens bil havde fået en ny motor efter problemer tidligere på dagen i den første træning.

Men det nye grej gjorde i første omgang ikke Magnussens bil hurtig. Han nåede at køre 12 omgange og sluttede med dårligste tid af alle i anden træning. Holdkammerat Romain Grosjean, der også fik skiftet motor fredag, sluttede næstsidst.

Det blev altså ikke til mange minutter på den belgiske asfalt for de to Haas-kørere. Tiden i garagerne gjorde, at de først kom sent på banen. De nåede heller aldrig rigtig at finde en rytme. Undervejs blev træningen således afbrudt.

Max Verstappen (Red Bull) var hurtigst af alle i fredagens sidste træning. Daniel Ricciardo (Renault) og Lewis Hamilton (Mercedes) satte næst- og tredjehurtigste tid.

Der afholdes en enkelt træning mere lørdag inden kvalifikationen, der starter klokken 15.

DEt belgiske grand prix køres søndag kl. 15.10

Kilde: Ritzau

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.208