23948sdkhjf

Pistol med skarpe UV-skud

Danske Scangrip udvider sit specialsortiment af LED-løsninger til UV-hærdning med en ny håndholdt lampe i pistolformat - UV-Gun.

ARBEJDSREDSKABER Anvendelsen af UV-teknologi i lakeringsarbejdet har åbnet nye muligheder indenfor autolakeringsbranchen, og med en nyudviklet lampe, UV-Gun udformet som en pistol - fra danske Scangrip får autolakereren nu endnu mere fleksibilitet i arbejdsdagen end hidtil.

UV-Gun er ifølge producenten en ekstremt kraftig LED-arbejdslampe, der, med kvalitetskomponenter og aktiv køling, har en lang levetid og høj ydelse hele dagen igennem.

God til hasteopgaver


Afhængigt af en skades størrelse er forarbejdet til farvelag og klarlak en af de større og tidskrævende processer ved brug af konventionelle tokomponent lakprodukter. Med UV-primer, der hærdes med Scangrips UV-lys, kan forarbejdet gøres på blot 3-5 minutter, og hvis der er brug for yderligere bearbejdning, inden farvelaget påføres, kan dette udføres kort tid efter, at UV-hærdningen er udført.

- Vores nye UV-Gun er derfor også velegnet til hasteopgaver, der kan komme ind ad døren i løbet af dagen. Også mindre værksteder kan med fordel tage en UV-Gun i brug, da prisen er meget lav, sammenlignet med andre løsninger på markedet. Vores nye UV-lampe er med til at få flere biler gennem værkstedet hver dag, siger Martin Kjær Petersen, der er Sales and Marketing Director.

Nyeste batteriteknologi


Producenten oplyser, at det unikke og verdenspatenterede Scangrip Power Solution-system til LED lamper gør det nemt at indsætte et fuldt opladet batteri og fortsætte arbejdet, mens det opbrugte batteri oplades. En brugervenlig batteri-indikator viser den resterende batterikapacitet gennem hele arbejdsdagen.

- Disse egenskaber giver en helt ny fleksibilitet og effektivitet på lakværkstedet, da autolakereren kan sikre, at emnet kan gøres færdigt samme dag i én arbejdsproces, siger Martin Kjær Petersen.

Han tilføjer, at det håndholdte design gør UV-Gun meget mobil og praktisk i hverdagen. Pistol-lampen er samtidig yderst robust og designet til at kunne tåle selv det mest krævende arbejdsmiljø, oplyser Scangrip.

I firmaets specialsortiment af LED-løsninger til UV-hærdning findes også Nova-UV S, UV-Light og UV-Pen, der er designet til hærdning af små og mellemstore overflader.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094