JURAKLUMME: Alt godt fra ankenævnet
ANKENÆVN Jeg læser afgørelser fra ankenævnet om torsdagen - det er en fast rutine for mig; og det er godt at kloges af afsagte afgørelser, uanset om det er fra domstolene, offentlige myndigheder eller Ankenævn for biler. Ikke alt er lige spændende, og ofte er der en stor variation af temaer, selvom afgørelserne egentlig handler om den samme grund-jura.
På et af de senere møder i Ankenævn for biler, blev der afsagt en række meget forskelligartede afgørelser, hvoraf Lars Ellegaard allerede har berørt en enkelt i en tidligere klumme. Tre andre afgørelser påkalder sig dog også opmærksomhed.
Kan købet hæves?
Sag nr. 1: Hvornår skal en køber bestemme sig til, hvad han kræver?
De fleste, der reklamerer over mangler i en bilhandel, fortæller samtidig, hvad de ønsker, at sælger gør ved det. Skal han reparere bilen, betale et afslag eller skal han tage bilen tilbage. Men det sker, at køber ikke gør sig klart, hvad han eller hun egentlig vil - og så er det svært som sælger at gætte sig frem.
Midtvejs i det sidste reparationsforløb meddelte køber, at han nu ville hæve handlen, og indbragte derfor sagen for Ankenævn for biler.
Flertallet i ankenævnet kom frem til, at der var tale om en yderst vanskelig fejl at finde og fjerne, og når køber ovenikøbet havde accepteret afhjælpningsforsøget, der var iværksat fra sælgers side, så måtte køber stå ved det valg.
Mindretallet - repræsenteret ved FDM - mente, at selvom bilen var udleveret og kørte uden fejl, så havde sælger midt i sidste reparationsforløb ikke udbedret manglen inden rimelig tid, og derfor burde køber have haft ret til at hæve handlen på det tidspunkt.
Er bilen undervognsbehandlet?
Sag nr. 2: Undervognsbehandling - hvor meget skal man oplyse?
Det ses ofte i slutsedler, at bilen sælges som "undervognsbehandlet" - men hvad indebærer det?
Dette måtte en sælger for nylig sande, hvor en 12 år gammel Ford Mondeo var solgt som "tidl. Undervognsbehandlet". Det var den også, men selve undervognsbehandlingen var så ringe udført, at den reelt ingen værdi havde. Derfor - altså på grund af kvaliteten af den tidligere undervognsbehandling - fik køber et afslag på 2.500 kr. Da klager oprindeligt havde krævet 5.000 kr. i afslag, havde klager altså i det væsentligste fået medhold, og sælger fik derfor lov at betale sagsomkostninger til ankenævnet på 19.000 kr. + moms. Det må siges at være den dyreste undervognsbehandling længe.
Er afgørelsen rimelig? Nej - ikke for så gammel en bil, men med til billedet hører, at sælger faktisk ikke havde bestridt, at undervognsbehandlingen var mangelfuld. Han havde ovenikøbet selv påført lidt behandling under bunden - men altså ikke en fuld beskyttelse.
Læringen af denne sag må være igen at være enormt omhyggelig med at få beskrevet den bil, der sælges.
Klagefrist overskredet
Sag nr. 3: Mere om oplysningspligt - og hvad køber har ret til.
Salgsgenstande skal beskrives korrekt - det gælder også biler. Hvis en oplysning om dette-og-hint-udstyr er medtager i en salgsannonce, så skal bilen leveres med dette - ellers er der en mangel. Det seneste tidspunkt en sådan fejloplysning kan rettes er i slutsedlen.
Således havde en køber fundet ud af, at bilen manglende forskellige ting, herunder nedblændelige sidespejle, læderrat og kurvelys, men han havde først reklameret efter 10 måneder. Selv påstod han, at han ikke havde opdaget det før, men ikke desto mindre fandt ankenævnet her, at det var for sent - derfor kunne han ikke påberåbe sig, at annoncen havde lovet mere, end han havde fået. Sælger havde tilbudt ham 4.000 kr. ud af de knap 25.000 kr., som han havde krævet - men køber endte altså med et stort rundt 0.