23948sdkhjf

Lær at give TCO-tilbud på webseminar

Gratis webinar fra Bilbranchen og Force Technology om TCO-værktøj, som bilforhandlere kan benytte i offentlige salgstilbud.

VIDEN De totale omkostninger for at eje og benytte motorkøretøjer - også kaldet TCO (total costs of ownership) - er et nøglebegreb, hvis man som bilforhandler vil sælge til især offentlige instanser. Nu kan man, som leverandør til offentlige indkøb af motorkøretøjer, komme med ind i maskinrummet på et nyt TCO-værktøj, som Miljøstyrelsen har stillet til rådighed for indkøberne ved udbud - altså autobranchens kunder.

Dermed kan man som leverandør blive klogere på, hvad der skal lægges vægt på i tilbudsfasen i forhold til at sikre så lave omkostninger som muligt ved både indkøb, drift og salg af de brugte køretøjer.

Bilbranchen har været i dialog med Miljøstyrelsen om et TCO-værktøj, som styrelsen, sammen med Force Technology, har udviklet til offentlige indkøbere af motorkøretøjer. Dialogen har givet anledning til to webinarer 25. november og 3. december, som interesserede i autobranchen kan deltage i gratis.

Prøv af og spørg

Webinarerne giver en gennemgang af, hvordan værktøjerne virker og vil fokusere på de felter, som leverandører skal udfylde i forbindelse med offentlige udbud. Der kræves ingen særlige forudsætninger, men det kan være en fordel på forhånd at have orienteret sig kort i de vejledninger og TCO-værktøjer, som vil blive tilsendt forud for webinarerne.

Efter webinarerne får deltagerne mulighed for at afprøve værktøjerne derhjemme og efterfølgende stille spørgsmål til oplægsholderne i en periode på 14 dage.

Sidste tilmelding via Bilbranchen/Force Technology for at deltage i webinaret er 20. november efter først til mølle-princippet.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.218