23948sdkhjf

Nyt værktøj: Se rundt om hjørner

KS Tools har udviklet et dual-kamera videoskop med to vinklede objektiver, der giver mulighed for video eller fotos af bilens indre dele.

KRINGLET Det er svært at undvære et videoskop på et bilværksted i dag i forbindelse med diagnosearbejde og test. Tidligere var det en bekostelig affære, men tyske KS Tools har nu udviklet et videoskop-sæt, hvor alle værksteder kan være med prismæssigt.

Betjeningen er enkel og intuitiv, lover KS Tools. To specialkameraer i sondehovedet optager knivskarp HD-video eller billeder og giver mulighed for en ekstra stor synsvinkel, idet de er monteret til både nul og 90 grader. På den måde kan mekanikeren både se ligeud og rundt om hjørner.

Sættet leveres som standard med en én meter lang sonde, der har en diameter på 6 millimeter. Der er også muligt at vælge et sæt med 4,5 millimeter. KS Tools oplyser, at kameraet dermed formentlig er det mindste videoskop dual-kamera på markedet.

Kamerasonderne er udstyret med kraftige LED-lys, der kan dæmpes.

Billeder gemmes som jpg-filer og videoer som AVI og overføres til en PC eller udlæses ved hjælp af det medfølgende hukommelseskort.

Sonderne er produceret i et materiale, der gør dem meget fleksible og mindre udsat for knæk i forhold til andre sonde-systemer, der normalt er fremstillet af glasfiber.

Et robust batteri holder strøm i cirka 150 minutter ved konstant anvendelse. Batteriet oplades via USB.

Videoskopet leveres sammen med USB-adapter, krog, magnet og spejl.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125