23948sdkhjf

Kåret som årets værksted for sin digitale udvikling

Rodi’s Autocenter i Bosch Car Service-kæden er også hædret for sin tilgang til faget og kunderne.

HÆDER Kædechef Jacob Mortensen var forleden forbi for at overraske Rodi’s Autocenter i Næstved, der er kåret som Årets Bosch Car Service-værksted i værkstedskæden.

- Indehaver Rodi Hani Habo og hans team har været på en fantastisk rejse og har formået at udvikle værkstedet og udvide kundekredsen i et noget specielt corona-år og fortjener derfor virkelig kåringen som Årets Værksted i Bosch Car Service. Vi må håbe, at det bliver muligt at holde en ordentlig fest for alle til næste år, hvor Bosch Car Service fylder 100 år, siger Jacob Mortensen.

Han uddyber, at Roni’s Autocenter har udviklet værkstedet via blandt andet digital markedsføring med fokus på kvalitet og branding af Bosch Car Service i lokalområdet.

- Værkstedet performer superflot og får høje resultater, når vi hos Bosch gennemfører kvalitetskontrol, hvilket også kan ses på værkstedets flotte kundeanmeldelser. Og så er værkstedet altid klar til at indarbejde nye koncepter såsom Certificeret Bosch El- og Hybridværksted og Online Booking. De har den rigtige Bosch Car Service-ånd og repræsenterer kæden rigtig flot i lokalområdet, siger Jacob Mortensen.

Bosch Car Service er en verdens omspændende værkstedskæde med 16.000 værksteder i hele verden. I Danmark havde de 100 værksteder glædet sig til at afholde det årlige landsmøde, der nu er udsat til 2021.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094