Autogenbrugere har en nøglerolle i cirkulær økonomi
MARKEDSTRENDS Autobranchen skal bidrage mere til at fremme den cirkulære økonomi, og her indtager autogenbrugerne - tillige med shredder-virksomhederne - en central rolle. Virksomhederne skal sikres den fornødne lønsomhed, og bilfabrikanterne skal hjælpe til - eventuelt i form af et udvidet producentansvar.
Nogenlunde sådan står der at læse i EU-Kommissionens første planer for en revision af det nu 20 år gamle - og dermed teknisk forældede - skrotningsdirektiv. Kommissionen slår fast, at nye materialer, og fremkomsten af el- og hybridbiler, vil stille genbrugerne over for nye udfordringer, som vi skal rustes til - både økonomisk og uddannelsesmæssigt.
Direktivet skal passe ind i Den Europæiske Grønne Pagt, der skal gøre EU klimaneutralt i 2050, og i EU’s handlingsplan for den cirkulære økonomi. Som et overordnet sigte skal direktivet medvirke til at fremme cirkulære forretningsmodeller.
Må skabe et marked
Hvad ligger der heri? Jo, bilerne skal designes og konstrueres, så de bedre egner sig til at blive hugget op igen - af godkendte autogenbrugere, naturligvis. Er det økonomisk uinteressant at udtage kostbare metaller eller samtlige plastdele fra bilerne; ja, så må bilfabrikanterne forpligtes til at bruge desto flere genbrugsmaterialer i nye biler, så de er med til at skabe et marked for de forskellige fraktioner.
Kommissionen konkluderer også, at det skal være nemmere at anvende genbrugsdele; der bør endog være konkrete mål for genbrug kontra genvinding.
Videre skal der skabes sprog- og indholdsmæssig overensstemmelse mellem direktiver, som vi som branche er berørt af. Det gælder direktiverne om affald, kemiske stoffer, registrering af køretøjer, typegodkendelsesforordningen - og ikke mindst: Batteridirektivet.
Lastbiler og MC’er måske med
Dernæst overvejer Kommissionen, om tiden er inde til, at direktivet nu skal omfatte andre køretøjer end M1 og små busser, herunder motorcykler og tunge køretøjer. I lande som Holland og Storbritannien gælder der allerede samme regler for personbiler som for lastbiler.
Mere lavpraktisk erkendes det, at det ikke er smart, at der forsvinder op imod 4 millioner biler om året ud i den blå luft. En del af miseren skyldes, at bilerne skrottes eller eksporteres ulovligt. Det ville være ønskeligt - mener både EU-Kommissionen og vi andre - om vi kunne enes om en definition af, hvornår en bil er en skrotbil - det vil sige affald - og hvornår den er en brugtbil. Denne tvivl er årsag til meget bøvl, læs: Fifleri.
Kommissionen er også helt med på, at der bør indføres minimum-standarder for tilsyn med virksomheder. Men man træder varsomt; man er inde på nationale anliggender her.
Mindre klar i spyttet
Nok erkender Kommissionen altså, at direktivet må forholde sig klarere til elbiler. Man er bare ikke videre klar i spyttet på hvordan. En af grundene er formentlig, at det varierer fra producent til producent, om batterierne forbliver deres ejendom. Selvfølgelig må genbrugssektoren have adgang til at håndtere batterier fra elbiler - ligesom alle andre komponenter fra bilen. Selv om Kommissionen slår til lyd for, at autogenbrugerne har en vigtig rolle at spille, må vi til stadighed holde øje med, at producenterne ikke får held til at "lukke sig" om bilerne.
EU-Kommissionens visioner er blevet til på baggrund af dialog med autobranchens parter, og ikke mindst en knap 200 sider lang rapport om direktivets effekt. Her konkluderes det i øvrigt, at direktivet på flere måder har levet op til hensigten: Farlige stoffer er ude af bilerne, forbrugerne kan komme af med deres udtjente biler flere steder og målet for genbrug/genvinding er opfyldt.
Inden det nye direktiv bliver til virkelighed, skal det grueligt meget igennem - nye høringer, nye rapporter - og først i 2. kvartal 2022 kan vi forvente et konkret direktivforslag.
Alt i alt har vi 12 millioner biler til ophug i EU om året.
Kronikken er skrevet af Adam Pade, branchedirektør, Dansk Autogenbrug
