JURAKLUMME: Fiflen med leasingbiler kostede millionbøde
SKAT Vi ser flere og flere sager med ’kreative’ leasing-aftaler med det formål at undgå at betale fuld afgift af et køretøj for i stedet at betale den forholdsmæssige afgift, der er den særlige mulighed efter registreringsafgiftlovens § 3b for leasingkøretøjer.
Fælles for sagerne er, at der i virkeligheden er tale om salg, men salget bliver over for Skattestyrelsen maskeret som en leasingaftale for at betale mindre i afgift.
Vi ser også, at der i mange tilfælde er tale om organiseret kriminalitet, hvor selskaber og private, der er internt forbundne, handler med hinanden.
Stort edderkoppespind
Maskerede leasingaftaler var netop omdrejningspunktet i en nylig kendelse fra Landsskatteretten. Sagen drejede sig om otte køretøjer, som blev undersøgt af det daværende Skat tilbage i 2010-11. Alle otte køretøjer var indregistreret som leasingkøretøjer.
De omtalte i kendelser om edderkoppespindet er:
Koncernselskab 1 = G1 (forbundet med G2)
Koncernselskab 2 = G2 (forbundet med G1)
Indklaget selskab = H1
Bilimportør = H2
Af kendelsen fremgår det, at H1’s aktivitet med leasingbiler var placeret i koncernselskabet G2, og på denne baggrund foretog SKAT en undersøgelse af G2. Det andet koncernselskab (G1) havde gennem en periode købt de otte køretøjer af en importør (H2). Efterfølgende solgte G1 køretøjerne tilbage til H2, som overdrog ejerskabet og retten på de enkelte køretøjer til H1. I samme forbindelse blev køretøjerne leaset (tilbage) til G2, hvorefter G2 udlejede køretøjerne.
Det indklagede selskab (H1) gjorde under sagen gældende, at selskabet havde købt køretøjerne af importøren (H2) og indregistreret køretøjerne som udlejningskøretøjer. Dette var sket efter aftale med G2. Men den model skulle vise sig at blive fatal.
Pligt til at finde en køber
G2 betalte i syv måneder leasingydelser i overensstemmelse med leasingaftalerne.
G1 leasede i perioden 1. april 2010 til 1. maj 2011 otte køretøjer til G2. Det fremgår af leasingaftalerne, at køretøjerne skulle anvendes til enten udlejningsbiler eller demobiler. Det fremgår også af leasingaftalerne, at G1 gav tilladelse til, at køretøjerne kunne udlejes/leases til tredjemand.
Af leasingaftalerne fremgår det yderligere, at leasingtageren (G2) har pligt til at finde en køber til køretøjet til en på forhånd fastsat pris. I de konkrete tilfælde blev køretøjerne solgt videre til de personer eller virksomheder, som leasede køretøjerne af G2.
Koncernselskabet G1 forklarede i sagen, at fremgangsmåden var, at G1 erhvervede et nyt og ikke-indregistreret køretøj hos bilimportøren (H2). Der foreligger fakturaer fra H2 til G1 på de omhandlede køretøjer. Køretøjerne blev leveret fysisk til G1, jævnfør aftalerne om overdragelse fra H2 til G1.
Efter kort tid returnerede G1 køretøjerne til H2 ved kreditnota til G1. Køretøjerne blev overdraget papirmæssigt, idet de stadig fysisk var placeret hos G1. H2 overdrog herefter køretøjerne til H1.
H1 anmeldte og angav registreringsafgiften til SKAT på køretøjerne i henhold til reglerne om forholdsmæssig registreringsafgift for leasingkøretøjer. H1 betalte forholdsmæssig registreringsafgift i leasingperioden.
SKAT oplyser, at det var G1, der håndterede køretøjerne som leasingbiler og iværksatte dokumentgangen i forhold til H2 og i forhold til H1.
SKAT’s afgørelse
SKAT traf i første omgang afgørelse om efteropkrævning af registreringsafgift på 2.098.364 kr. hos det indklagede selskab H1. SKAT fandt nemlig, at leasingaftalerne reelt var maskerede leasingforhold, hvor formålet var at opnå besparelse i betalingen af registreringsafgift, og efterfølgende det formål at kunne sælge køretøjet til under normal markedspris.
SKAT tilsidesatte derfor aftalerne om forholdsmæssig afgiftsbetaling, idet der efter SKAT’s opfattelse var tale om salg af køretøjer til slutbruger i forbindelse med 1. indregistrering af køretøjerne. Derfor skal der betales fuld afgift.
SKAT underkendte også selskabets og slutbrugerens prisfastsættelse af køretøjerne, da de ikke mente, at de var udtryk for reelle og sædvanlige priser.
Beregning af registreringsafgift skulle derfor ske med udgangspunkt i køretøjets almindelige pris på baggrund af oplyst listepris/nyvognspris for køretøjerne i henhold til registreringsafgiftslovens § 9.
Sagen blev efterfølgende anket af selskabet (H1), og sagen gik hele vejen til Landsskatteretten, hvor der i november 2020 blev afsagt kendelse.
Landsskatteretten stadfæstede SKAT’S afgørelse.
Drop de kreative løsninger
Jeg vil med denne gennemgang af sagen opfordre til, at leasingselskaber tænker sig grundigt om og undgår ’kreative’ leasingkonstruktioner, som måske reelt set handler om at handle en bil til en så lav mulig pris ud fra reglerne om betaling forholdsmæssig afgift.
Det kan meget hurtigt blive dyrt, hvis man er for kreativ, og det kan i det mest grelle tilfælde ende med fængselsstraf til de ansvarlige involverede parter.
