23948sdkhjf

Everfuel overtager brintstationer

Strandmøllen, NEL og OK sælger Danish Hydrogen Fuel til Everfuel.

ENERGI Konsortiet Danish Hydrogen Fuel A/S (DHF, red.), som består af Strandmøllen, NEL og OK, har indgået en aftale med Everfuel A/S om overtagelse af aktierne i DHF A/S. DHF, som i dag driver fire brinttankstationer til tankning af brintdrevne personbiler i Danmark, fortsætter som leverandører og samarbejdspartnere

Det danske selskab Everfuel vil overtage den daglige drift af DHF-tankstationerne, der er beliggende ved OK’s tankanlæg i Aarhus, Kolding, Esbjerg og Korsør. Forventningen er, at det nye ejerskab kan give grobund for yderligere udbredelse og udvikling af brintteknologien i Danmark.

- Med overtagelsen af DHF brinttankstationerne tager Everfuel et vigtigt skridt mod at blive en central spiller i udbredelsen af brintteknologien i transportsektoren i Danmark. Strandmøllen, NEL og OK har igennem etableringen af DHF givet et vigtigt skub på introduktionen af brint i transporten. Jeg ser frem til at fortsætte arbejdet med at udbrede brint som drivmiddel i samarbejde med de tre aktører, siger Jacob Krogsgaard, direktør i Everfuel.

Power-To-X

Alex Buendia, formand for bestyrelsen i DHF og direktør i Strandmøllen A/S tilføjer:

- Parterne bag DHF har siden 2015 investeret betydeligt i at markedsgøre brintbilisme i Danmark. Vi har vist, at brintstationer kan fungere i almindelig dagligdags drift. Vi ser frem til, at kædens drift og fortsatte udvikling nu varetages i Everfuels større brintnetværk.

Også OK er tilfreds med overtagelsen

- OK forventer, at brint og Power-To-X bliver en del af fremtidens energiløsninger. Brintstationerne forbliver i drift på OK’s placeringer, og OK vil forsat bidrage til udviklingen af den bedste kundeoplevelse, f.eks. i form af multifuelstationer. Vi forventer, at der fremover bliver etableret flere brintanlæg på OK’s placeringer, siger Niels Ole Christensen, direktør i OK a.m.b.a.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078