23948sdkhjf

Bilforhandlere om nedlukning: Det giver jo ingen mening

Henrik Thomsen, direktør og indehaver af Globus Biler A/S i Silkeborg, har tidligere i Motor-magasinet udtrykt frustration over regeringens tvangslukning af autobranchens salgsafdelinger, og nu følger flere branchekolleger trop.

- Det giver jo ingen mening, at vi ikke må have privatkunder på de 20.000-25.000 kvadratmeter, vi råder over i Bilernes Hus. Vi har jo så meget plads, at det er et meget sikkert sted at opholde sig, siger Bjarne Nielsen, indehaver af Bilernes Hus, til Midtjyllands Avis.

Ifølge avisen mener både han, Globus Biler, Via Biler og Poul Munk, at det vil være muligt at opretholde en højere sikkerhed end i mange andre butikker.

De er fra værkstederne allerede nu vant til at bruge mundbind og handsker og til at spritte bilerne af før og efter brug, og med tidsbestilling kan man styre kundeflowet.

Bilforhandlernes salgsafdelinger har været lukket siden 25. december og foreløbigt frem til 7. februar. Derfor er de gået glip af det traditionelt store nytårssalg og har måttet finde på alternative løsninger som at køre ud til potentielle kunder med bilerne eller sælge dem over nettet.

Bjarne Nielsen har tidligere fortalt, at "vores salgskonsulenter vil fortsat være på arbejde i vores bilhuse og kunne fremvise bilerne virtuelt over mobilen gennem Facetime eller Skype".

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109