23948sdkhjf

Ny trend: Grå er den moderne luksusfarve

Hvid er fortsat den mest populære farve, viser lakproducenten Axaltas årlige rapport over bilproducenternes lakeringer.

ANALYSE Hvis en bil skal udstråle autoritet og luksus, samt være med på noderne farvemæssigt, så skal den være grå. Det viser den globale producent i sprøjte- og pulverlakker, Axalta, der har offentliggjort sin 68. årlige rapport om populære farvevalg til køretøjer over hele verden i sin Global Automotive Color Popularity Report.

Rapporten viser, at de mest almindelige farvevalg til de køretøjer, som kører på vejene i øjeblikket globalt, er hvid (38%), sort (19%) og grå (15%). Antallet af grå køretøjer steg med to procentpoint på verdensplan og er nu på det højeste niveau i de seneste ti år. I Europa er grå lige så udbredt som sort og hvid (25%).

Det er 10. år i træk, at hvid er det mest populære farvevalg til køretøjer på globalt plan, og andelen på 38% af det samlede globale marked har ligget sådan i de seneste tre år. Antallet af sølvfarvede køretøjer falder fortsat i alle regioner, og farvens popularitet ligger nu på kun 9% - ikke at forveksle med den grå farves stigende popularitet.

Sort ligger stabilt år efter år og er fortsat også en af yndlingsfarverne indenfor luksuskøretøjer.

Generelt er 81% af bilproducenternes nye biler produceret i neutrale toner såsom hvid, sort, grå og sølvfarvet, viser rapporten.

- Vi ser et skifte fra sølvfarvet til grå på mange markeder, og grå anses for at være mere moderne og luksuriøst. Tendenserne indenfor farvevalg til køretøjer peger på grønne og blå nuancer, som stemmer overens med tendenserne indenfor indretning, mode og produkter, inklusiv interessen for blå-grønne og gul-grønne nuancer, fortæller Nancy Lockhart, der produktchef hos Axalta for farve på globalt plan.

Spotter tendenser

Axaltas rapport om populære farvevalg til køretøjer over hele verden er baseret på materiale fra hvert enkelt land, hvor der produceres køretøjer til forbrugere, og den stiller detaljerede produktionsoplysninger til rådighed, som gør producenterne i stand til at holde øje med tendenser og mønstre over hele verden, samt på specifikke markeder.

- Forbrugernes købetendenser, som afspejles i rapporten, driver vores udvikling af innovative farver i fremtiden. Det glæder os at kunne dele disse oplysninger med vores kunder, samt at samle vores farveteknologi, som er førende indenfor branchen, samt vores store markedserfaring og oplysninger om tendenser for at kunne fremstille nye, dynamiske farver i samarbejde med vores kunder, siger Nancy Lockhart.

Hun tilføjer, at Axalta arbejder proaktivt på at stille innovative farvevalg til rådighed for køberne af køretøjer på det højeste designmæssige niveau.

Produktionstal ligger bag

Resultaterne af Axaltas rapport om populære farvevalg til køretøjer over hele verden, er baseret på Axaltas fortolkning af oplysningerne om produktionstallene for køretøjer for 2020 og er en indikator for de nuværende markedstendenser.

Axalta begyndte rapporteringen i 1953 om branchens farvevalg og tendenser og giver opdateringer og prognoser om fremtidige farver.

Udsigten for fremtidige køretøjsfarver ændres konstant, alt efter hvordan køretøjs- og forbrugerpræferencerne udvikler sig.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.126