23948sdkhjf

Bilbrand hos leasingfirma efterforskes som påsat

Leasingfirmaet Winleasing i Hørsholm havde tidligere på ugen brand i sin garage. Flere luksusmodeller fra Mercedes og Audi fik i den forbindelse omfattende skader, og tre Harley Davidson-motorcykler samt en Yamaha fik sodskader.

Nordsjællands Politi efterforsker branden som påsat, men afviser over for sn.dk at kommentere på, om branden er rocker- eller banderelateret.

- Af hensyn til den videre efterforskning har vi på nuværende tidspunkt ikke yderligere kommentarer til sagen. Vi kan bekræfte, at et antal biler blev brandskadede i forbindelse med branden, mens nogle motorcykler blev sodskadede, oplyser Julie Pi Boll fra Nordsjællands Politi til mediet.

Motor-magasinet har været i kontakt med Winleasings adm. direktør, Jesper Nykær Andersen, som ikke ønsker at kommentere på sagen.

- Jeg afventer politiets efterforskning og har indtil da ingen kommentarer. Vi kører videre, som vi plejer, siger han.

Kommenter artiklen (1)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093